Vil du tjene dine egne penge? Kunne du tænke dig dit første job, og få motion samtidigt? Så er det måske noget for dig at blive omdeler. Her kan du læse om, hvordan man bliver omdeler / avisbud, og hvad det egentlig vil sige.

Hvad laver en omdeler / et avisbud?

aviser avisbud omdeler

En omdeler leverer tryksager på en rute. Det er godt at have en solid cykel med støttefod (billede: omdeler.wordpress.com)

En omdeler, også kaldet et reklamebud eller avisbud, arbejder med at:

  • Henter først tryksagerne på et bestemt afhentningssted
  • Afleverer tryksager på den angivne rute til de rette adresser i postkasser. Det er typisk 1-10 veje og kan være alt mellem 20 og 200 husstande på en rute.
  • Ruten kan både være på landet, i parcelhuskvarterer og i byen.
  • Man får udleveret en liste over hvilke husnumre, der skal have hvad.
  • Man omdeler typisk reklamer eller aviser, eller en kombination af disse
  • Mange omdelingsfirmaer leverer en cykelvogn til dig, som du kan trække efter din cykel eller gå med. Ellers bør du selv købe sådan een. Det kam klart anbefales at cykle fremfor at gå.
  • Det giver typisk mellem 30 og 100 kroner i timen, afhængig af din rute, og hvor hurtigt, du kan gøre det.

Det er typisk et ungdomsjob, som man får som sit første job. Nogen har det også som deres faste job, og har mange ruter samtidigt.

Hvordan bliver man omdeler?

Det kræver ingen uddannelse at være omdeler, så det er det perfekte studiejob eller første job.

  • Du skal være 13 år gammel. Under 13 år må du ikke have lønnet arbejdet – det hedder børnearbejde og er ulovligt i Danmark.
  • Hos nogen omdelingsfirmaer skal du være under 18 år gammel, men ikke hos dem alle.
  • Du skal have en solid cykel med støttefod
  • Hvis ikke omdelingsfirmaet giver dig en cykelvogn, skal du selv skaffe een. Skuldertasker anbefales ikke!
  • Du skal selvfølgelig have noget godt tøj og nogen gode sko, når du omdeler.
  • For at få job som omdeler skal du enten:
  • Se efter ledige ruter hos landet største omdeler, FK. Herefter kan du sende en ansøgning på blivomdeler.nu
  • Du kan også finde jobs og ruter på Budnet.dk (kun Jylland / Fyn)
  • Ellers kan du søge jobs på nettet ved at søge på jobindex eller ofir. Her kan du finde andre firmaer i dit lokalområde, der også har deres egne omdelere.
  • Du kan også få job som omdeler ved at tilmelde dig som vikar til et bureau.
  • Mangler der nogen muligheder i oversigten? SÅ skriv en kommentar

Hvad giver det – og gælder mindstelønnen?

Mindstelønnen gælder også for avisomdeling. Det er dog ikke sikkert, at den tid, distributionsfirmaet har sat til opgaven, er den tid, det rent faktisk tager. Det afhænger nemlig af dit køretøj, og hvor hurtigt du arbejder.

  • 18 år:       106,25kr.
  • 17 år:       79,69 kr.
  • 16 år:       69,06 kr.
  • 13- 15 år: 53,13 kr.

Mange forældre klager i øvrigt over, at man slet ikke kan arbejde hurtigt nok til denne mindsteløn.

Relevante links

Mere du kan blive