Kunne du tænke dig at tjene lidt ekstra? Er du god til at håndtere børn, og har du lyst til at passe dem mod betaling? Så er det måske noget for dig at blive babysitter.

Her kan du læse om, hvordan man bliver babysitter, og hvad det egentlig indebærer.

aupair familie

At være babysitter vil sige, at du hjælper en far og/eller mor med at passe deres barn (eller børn) i nogen timer. Det kan være børn i alle aldre.

Hvad laver en babysitter?

En babysitter, også nogen gange kaldet en barnepige eller  børnepasser, er en person der i nogen timer hjælper mor og/eller far med at passe børnene, mens de selv er ude af huset:

  • Passer børnene, mens mor og far er ude af huset
  • Leger med børnene eller passer dem, mens forældrene er væk
  • Det kan variere fra familie til familie, hvilke opgaver du får, fx. om du skal lave mad, hjælpe med lektier eller udføre let hushjælp (fx. støvsugning)
  • Laver aftaler med forældrene forinden, f.eks. om hvad børnene må (se TV, spille computer), og hvornår de skal i seng
  • Familien betaler typisk per time. Det giver typisk omkring 75-125 kr. i timen, måske mindre, hvis det er flere timer, og mere, hvis det er kort tid.
  • Hvis man får et godt forhold til familien er det meget normalt, at man får en fast aftale med familien, og de bruger dig jævnligt når de skal til fest eller ud i byen.

Hvordan bliver man babysitter?

Der er som udgangspunkt ingen krav til dig som babysitter / barnepige. Du behøver ikke engang være en pige, selv om det er det mest normale:

  • Du skal være ansvarsfuld, mild og troværdig
  • Du skal have lyst til at arbejde med børn
  • Det er altid en fordel at kunne fortælle om tidligere erfaring med børnepasning, men det er ikke et krav
  • Der er ingen krav til alder for babysittere, når det foregår i kortere perioder i private hjem

Der er mange forskellige måder at blive babysitter på i Danmark, og det anbefales, at du prøver flere af disse:

  • Lav opslag på opslagstavle. Det er ret effektivt at lave et lokalt opslag, f.eks. i Netto, på biblioteket eller i sportsforeningen, hvis der er en opslagstavle. Her kommer ofte forældre fra området, og de fleste forældre vil gerne finde en person, der bor i nærheden.
  • Gennem venner og bekendte: Det er meget normalt, at man får sit babysitterjob gennem venner og bekendte. Sørg for at sige til dine forældre, og til fester mv., at du er interesseret i at passe børn. Forældre taler meget med hinanden, når de kender til en person, der vil passe børn.
  • Spørg selv: Hvis du kender nogen, der har børn, kan det anbefales at spørge direkte. Ved du fx. at naboen har 2 mindre børn, så gå over og ring på døren. Du kan også spørge dine forældre, om de kender nogen, der skal have børn passet. De fleste forældre vil gerne finde nogen, de kender og ved, hvem er.
  • Online babysitter service: Der er i Danmark ved at komme flere forskellige services, hvor man kan skrive sig ledig som babysitter. Det kan man ved services som Babysits, Min Babysitter og Sitly. DBA har også en kategori for Hushjælp.
babysits

Du kan oprette en profil på de forskellige babysitter-sites som fx. Babysits. Her angiver du alder, erfaring, timeløn, og hvilke typer opgaver, du er fortrolig med. Der er også en kalender, så du kan angive, hvornår du kan tage pasninger.

Skal man betale skat?

Ja, du skal betale skat af den børnepasning, du indtjener, når du er over 16 år gammel. Hvis du er under 16 år gammel og arbejder privat for venner og bekendte er det skattefrit.

Forældrene kan via Boligjobordningen trække børnepasningen fra i skat op til et vist beløb (12.000 kr i 2019).

Mere du kan blive