Hvordan bliver man butiksassistent?

Kan du levere service med et smil? Kunne du tænke dig et job i butik, hvor du sælger varer til kunder? Så er jobbet som butiksassistent måske noget for dig. Her kan du læse, hvordan du bliver butiksassistent, og hvad det egentlig vil sige at arbejde i en butik.

butik salg tøj
En butiksassistent hjælper kunder i butikken med at vælge og købe deres varer.

Hvad laver en butiksassistent?

Jobbet som butiksassistent, også kaldet salgsassistent eller bare sælger, består i at sælge varer i en butik:

  • Sælger varer i en butik
  • Tager imod betaling
  • Taler med andre ansatte i butikken
  • Holder orden fx. ved at lægge tøj sammen, rydde op
  • Rådgiver kunden i forbindelse med valg af varer i butikken
  • Tager imod returvarer med fejl og mangler
  • Andre forefaldende opgaver såsom udpakning af ordrer, lager o.l.
  • Administrativt arbejde såsom kasseopgørelse, bestilling af varer o.l.

Hvordan bliver man butiksassistent?

Mange har butiksassistent som ufaglært studiejob, men det er også et job, du kan tage en karriere og en uddannelse i:

  • Ingen formelle forudsætninger: Der er ingen formelle krav til uddannelse, køn eller baggrund for at blive butiksassistent. Det er hvad der kaldes et “ufaglært job”.
  • Fysisk krævende: Jobbet som butiksassistent er moderat fysisk krævende. Du står ofte op i mange timer.
  • Tale dansk og engelsk: Du skal kunne tale godt dansk og gerne engelsk for at kunne kommunikere med alle kunder.
  • Ufaglært studiejob: Mange får jobs som butiksassistent uden en uddannelse. Der kan være tale om deltidsjob i en tøjbutik, f.eks. i en ferieperiode.
  • Uddannelse: Det er muligt at tage en erhvervsuddannelse som butiksassistent – også kaldet en salgsassistent på erhvervsskoler i hele Danmark. Det giver en række muligheder for en bedre løn og gøre en karriere i branchen. Det tager ca. 3 år. Se hvordan bliver jeg salgsassistent?

Hvordan man finder job som butiksassistent?

Ledige stillinger som butiksassistent opslås ligesom mange andre ufaglærte stillinger både internt hos butikkerne, men kan ofte også findes på almindelige jobsites som Jobindex, Ofir og Jobzonen.

  • Google: Du kan google efter ledige stillinger som butiksassistent. Nogengang er jobs slået op på butikkernes egne hjemmesider. Kig dig derfor lidt omkring på Google og ikke bare på jobsites
  • Søg lokalt på denne måde, ved f.eks. at søge på Google “butiksassistent randers
  • Besøg butikkerne: Lav og print dit CV i mange eksemplarer og gå ud i butikkerne. Bed om at se chefen og aflever det. Lad dig ikke slå ud af, at de første 10 butikker ikke har en ledig stilling. Det betyder meget for dine chancer, at du møder op fysisk. De husker dig måske og ringer senere.
  • Jobsites: Søg efter butiksassistent jobs på sites som JobindexOfirJobzonen, JobRapido eller Stepstone. Lav evt. en “jobagent”, der sender dig en mail med nye stillinger.

Gode links

Gode links om hvordan man bliver butiksassistent:

Mere du kan blive

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *