Synes du finans og økonomi er spændende? Kunne du tænke dig at arbejde med planlægning af indkøb, analyser, salg og tal? Så er uddannelsen som finansøkonom måske noget for dig.

I denne artikel kan du læse lidt mere om, hvordan du bliver finansøkonom, og hvad det egentlig giver dig af muligheder.

Revisor Regnskab Tal Matematik Lommeregner

En finansøkonom er titlen på en erhvervsuddannelse, der giver kompetencer indenfor økonomistyring, budgettering og meget mere.

Hvad laver en finansøkonom?

En finansøkonom er titlen på en 2-årig kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse). Her kommer du til at studere emner som 

  • revision,
  • bank og finans
  • forsikring
  • realkredit og ejendomshandel.
  • finansiering og kapitalanvendelse
  • og får muligheder for at arbejde med ting som økonomistyring, budgettering, finansiering, logistik, indkøb og meget mere.

En finansøkonom kan få arbejde i private virksomheder, banker, ejendomsmæglerkæder og realkreditinstitutter, fx som rådgiver, mellemleder eller konsulent.

Hvordan bliver jeg finansøkonom?

En finansøkonom er betegnelsen for at person, der har taget en konkret kort videregående uddannelse på et erhvervsakademi. 

  • Du skal enten have en gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux), en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen, eller en erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed for at kunne søge optagelse som finansøkonom.
  • Uddannelsen som finansøkonom kan tages på 12 erhvervsskoler i hele landet. Under uddannelsen tager du fag som Erhvervs- og finansjura, Erhvervsøkonomi, Finansielle virksomheder og markeder, Kunde- og samarbejdsrelationer, Statistik og metode, Samfundsøkonomi, Kommunikation og Privatøkonomi.
  • Efter afsluttet og bestået eksamen kan du kalde dig “finansøkonom“. 
  • Herefter har du mulighed for at videreuddanne dig med en professionsbachelor eller anden bachelor
  • Du kan også begynde at søge økonomiske stillinger i virksomheder. Der vil typisk være tale om økonomiassistentstillinger eller stillinger med mulighed for at avancere.

Hvor kan man få arbejde som finansøkonom?

En finansøkonom har kompetencer til at arbejde meget bredt med rådgivning i for finansiering, kapital, forsikring, ejendomshandel, ejendomsadministration, revision og økonomi.

Typisk bliver man ansat i banker eller forsikringsselskaber, eller indenfor ejendomme i fx. realkreditinstitutter, ejendomsmæglere eller indenfor ejendomsadministration. Man kan også finde ansættelse i Skat eller i virksomheder med egen økonomiafdeling.

Gode links

Relevante links til hvordan man bliver finansøkonom:

Mere du kan blive