Vil du være med til at redde liv? Kunne du tænke dig at være frivillig, klar til at modtage alarmer om hjertestop? Så er det måske noget for dig at bliver hjerteløber. I denne artikel kan du læse, hvordan man bliver hjerteløber – og hvad det egentlig indebærer.

Som hjerteløber modtager du alarmer om hjertestop i nærheden. App’en beder dig om at løbe til et ulykkessted, eller til nærmeste hjertestarter. Foto: Hjertestarter.dk

Hvad er en hjerteløber?

En hjerteløber, eller en hjertestarter frivillig, er en person, der er klar til at hjælpe:

  • Har tilmeldt sig ordningen for hjerteløbere
  • Er bekendt med procedurer for nødsituationer
  • Hjerteløbere i nærheden modtager alarmer på en app, som kommer, når 1-1-2 vagtcentralen får opkald om hjertestop og sender besked til hjerteløbere i nærheden.
  • Efter modtagelse af alarm løber personen til ulykkesstedet eller nærmeste hjertestarter
  • Hjælper personen i nød indtil professionel hjælp når frem, det kan være med hjertemassage, bruge af hjertestarter o.l.
  • Kan evt. assistere når ambulance eller lægeambulance når frem
  • Efter alarmen vil der komme en opfølgning i form af et spørgeskema og evt. samtale
  • Alarmer vil være sjældne, men når de sker, skal du reagere hurtigt
  • Du er ikke forpligtet til at rykke ud på en alarm. På den anden side er der ikke grund til at være tilmeldt, hvis ikke du har tænkt dig at reagere.
  • Systemet virker lige nu kun i Region Midtjylland og Region Hovedstaden

“Det er et fantastisk system, som virker helt vildt godt. Den app er simpelthen Guds gave til dem, der lægger sig ned og glemmer at trække vejret.” – brugsuddeler Melle Roed se historie

Hvordan bliver man hjerteløber?

Tilmeldingen er elektronisk og tager 5 minutter.

  • Du skal være over 18 år 
  • Du skal befinde dig i Region Midtjylland eller Region Hovedstaden
  • Ellers er der ingen forudsætninger for at være hjerteløber
  • Du skal først hente app’en til enten iPhone eller Android
  • i App’en klik på Tilmeld
  • Herefter udfylder du telefonnummer, modtager en SMS kode
  • Herefter angiver du personlige oplysninger som navn, bopælsregion, fødselsår, køn og erhverv.
  • Du angiver også din erfaring med hjertelungeredning (HLR) og siger ja til diverse samtykker
  • Herefter logger du ind i app’en og er aktiv som certificeret hjerteløber
  • I appen kan du lære om hjertemassage, brug af hjertestarter og se forskellige videoer. De kan også ses på hjertestarter.dk

Gode links

Mere du kan blive