Har du fingrene rigtigt sat på? Kunne du tænke dig at leve af at tegne, designe og illustrere? Så er en karriere som illustrator måske noget for dig.

Her kan du læse mere om, hvordan man bliver illustrator, og hvad det egentlig vil sige.

illustrator tegning kunst animation

En illustrator er en betegnelse for en person, der beskæftiger sig med at tegne og illustrere som sit håndværk. Det kan både være på papir og digitalt.

Hvad laver en illustrator?

En illustrator er en tegner, der laver illustrationer:

  • Laver tegninger, billeder og illustrationer i hånden
  • Kan både arbejde digitalt og på papir
  • Formidler et budskab, en hændelse eller en situation gennem sin illustration
  • Laver illustrationer til mange typer af medier, det kan være spil, apps, børnebøger eller andre litterære værker
  • Nogen illustratorer arbejder indenfor det journalistiske felt til aviser, satiretegninger, nyheder o.l.
  • Nogen illustratorer arbejder som tatovører
  • Man kan arbejde med materialer som computer, blæk, blyant, kridt, kul o.l.
  • Nogen illustratorer arbejder udelukkende med et kunstnerisk budskab, dvs. udfører egne kunstværker

En illustrator kan være ansat hos et medieselskab, være grafisk designer, arbejde hos et massemedie som en avis eller en TV station, eller være selvstændig. Nogen illustratorer arbejder også på egen hånd som kunstnere med egne illustrationer og hyres måske på freelancebasis.

Hvordan bliver man illustrator?

At være illustrator er ikke en beskyttet titel. Enhver kan kalde sig illustrator, hvis de arbejder med at udarbejde illustrationer på fuld tid. Stillingen som illustrator er heller ikke noget, der typisk ses som en åben jobstilling, men er en del af en funktion, man udfører. Der er derfor mange forskellige veje til at blive illustrator:

  • Mange illustratorer har en baggrund som grafisk designer eller mediegrafiker, og har enten læst design, grafisk design eller et lignende fag. Dette er en af de bedste måder at lære håndværket på. Se hvordan bliver man grafisk designer?
  • Nogen illustratorer har en baggrund som kunstner. Det kan man enten have lært på en Kunstskole, en kunsthøjskole eller man kan være autodidakt. Se Hvordan bliver man kunstner?
  • Det er også muligt at være illustrator hvis man har en mere teknisk baggrund som arkitekt eller ingeniør, selv om det dog er mere sjældent.
  • En del illustratorer har det som personlig interesse og passion og er derfor autodidakte. De har ganske enkelt lært sig selv at tegne og har opbygget den nødvendige erfaring. Se Hvordan bliver man god til at tegne?

Gode links

Andre ting, du kan blive