Ønsker du at arbejde med den menneskelige sundhed og anatomi? Vil du hjælpe patienter ved at foretage kritiske indgreb gennem operationer? Så er funktionen som kirurg måske noget for dig.

Her kan du læse mere om, hvordan man bliver kirurg, og hvad jobbet som kirurg egentlig indeholder.

kirurg kirurgi operation

En kirurg er en speciallæge, der foretager indgreb og operationer i den menneskelige krop

Hvad er en kirurg?

En kirurg er en bred betegnelse for en speciallæge, der foretager operationer:

  • En speciallæge, som er specialiseret indenfor et bestemt område. Det kan også være en tandlæge eller en dyrlæge.
  • Foretager indgreb i kroppen ved såkaldte operationer. Det kan både være at fjerne, genoprette eller justere anatomien.
  • Typisk foregår en operation ved, at området i kroppen åbnes, opereres og lukkes igen
  • Benytter sig af forskelligt udstyr og værktøjer som skæreinstrumenter, avancerede kikkerter og meget mere
  • Samarbejder med andre faggrupper såsom anastæsilæger, sygeplejersker og andre kirurger
  • Samtaler med patienter og pårørende
  • Mange kirurger bidrager også til forskning og deler deres resultater på konferencer og i tidsskrifter
  • Administrativt arbejde i hospitalets systemer

En kirurg er typisk ansat på et hospital, på et privathospital eller i en privatklinik.

Hvordan bliver man kirurg?

En kirurg er en speciallæge. Det er altså en uddannet læge, som har videreuddannet sig videre indenfor et bestemt medicinsk felt, som inkluderer kirurgi.

  • Du skal først have en gymnasial uddannelse 
  • Dernæst skal du være uddannet læge (se Hvordan bliver jeg læge?). Uddannelsen tager 6-7 år.
  • Efter afsluttet klinisk basisuddannelse skal du inden 4 år optages på en specialeretning.
  • uddannelsen som speciallæge gennemgår du obligatorisk teori, generelle kurser og specialespecifikke kurser. Uddannelsen indeholder introduktionsansættelse og et hoveduddannelsesforløb, og det tager omkring 6 år at blive speciallæge efter endt lægeuddannelse
  • Herefter kan du kalde dig kirurg, men altid med en specialisering indenfor dit område, fx. hjernekirurg eller hjertekirurg
  • Det kan også være, at du er uddannet tandlæge eller dyrlæge og foretager kirurgi i kraft af denne funktion
  • Nogen kirurger vælger at gå videre i en retning som forsker

Hvilke kirurgiske specialer findes der?

Der findes 38 specialer, man kan vælge i Danmark sojm speciallæge. Men kun omkring 10 af disse giver mulighed for at foretage kirurgi. Her er en oversigt over de typiske områder.

  • Thoraxkirurgi (lunger og hjerte)
  • Plastik– og rekonstruktionskirurgi
  • Oftalmologi (øjne)
  • Ortopædkirurgi (arme, ben, hænder, fødder) se artikel
  • Neurokirurgi (hjerne og rygmarv)
  • Oto-rhino-laryngologi (øre, næse og hals)
  • Parenchymkirurgi (mave- og tarmsystem, organer)
  • Gynækologi-obstetrik (kvindens indre kønsorganer)
  • Urologi (urinorganer og mandlige kønsorganer)

Gode links

Mere du kan blive