hvordan | bliver | jeg

Din guide til karriere, drømme og et bedre liv

Hvordan bliver man kristen?

Hvis du nogensinde har spurgt dig selv hvem Jesus var, om Gud findes, og om himmel og helvede er virkeligt, så er du ikke alene. Det har de fleste. Den gode nyhed er, at svaret på disse spørgsmål, og indgangen til livets dybeste hemmeligheder, er lige foran dig.

At være kristen er ikke en titel, et embede, et job eller et medlemsskab. At være kristen er en beslutning for livet, som betyder, at du er discipel af Jesus Kristus; at du følger ham og tror på ham. Her kan du læse mere om, hvad det vil sige at være kristen, og hvordan man bliver det.

self-reflection-ameliahaycouk

Hvad er meningen med livet? Hvor kommer vi fra – og hvor skal vi hen? Som kristen får du svaret.

Den bedste måde at svare på, hvordan man bliver kristen, er at aflive et par misforståelser om, hvad det ikke vil sige at være kristen.

Man bliver ikke kristen af at …

  • Være vokset op i et kristent hjem
  • Betale kirkeskat
  • Fejre jul og påske og måske gå i kirke juleaften
  • Gå i kirke hver eneste søndag
  • Være medlem af en kirke
  • Gøre gode gerninger hver dag, lave frivilligt arbejde og give til de fattige
  • Være enig med kristendommen på det moralske område – fx. at man skal elske sin næste.
  • At være blevet døbt

Hvordan bliver man kristen?

Det kan måske undre nogen, at man ikke engang er kristen, hvis man er døbt. Hvorfor ikke det? Fordi biblen siger det. Biblen fortæller, at for at være kristen skal man tro på Jesus. Kun troen på Jesus kan frelse dig. Dåben er tegnet på, at du har valgt at blive kristen. Ingen kan vælge det for dig. Du vælger at blive kristen ved at bede til Jesus og sige, at du vender dig fra dine synder og imod ham, og gør ham til din herre og frelser. Så enkelt er det!

Du vælger at blive kristen, når du beder til Jesus: “Vær min herre og frelser. Jeg tror på dig og stoler på dig.” Så enkelt er det!

Hvad vil det sige at tro på Jesus?

Det er egentlig ret simpelt. Hvis du tror på, at Jesus var Guds søn, at han blev korsfæstet for dine synder, og genopstod fra de døde, så du kan få evigt liv, så er du kristen. Men at tro på dette, det betyder også, at du tror på hvad Jesus siger. Det betyder, at du vender dig fra synden i dit liv, stoler på ham og tager imod den gave han giver – evigt liv.

Hvad sker der egentlig, når jeg bliver kristen?

Når du bliver kristen, eller når du vælger at tro på Jesus (det er det samme), så bliver du født påny – eller genfødt, som biblen siger. Det betyder, at du i din ånd bliver genfødt til et evigt liv, og at du kommer til at leve for evigt i Himmelen med Gud, når du dør. Det betyder også, at du får Helligånden som en del af dig under dit liv her på jorden – som er Gud i dig. Det er din guide, din mentor og din ven.

Dit livs bedste beslutning

Det er 100% garanteret, at du med tro på Jesus finder sandhed, lykke, fred og evigt liv. Jesus elsker dig så meget, at han døde for dig. Og du er dyrebar for ham. Bed til ham, og han vil med garanti vise sig i dit liv. For han elsker dig ubetinget, uden forbehold, og ønsker fællesskab med dig.

Hvis jeg vil vide mere, hvad så?

Den vigtigste kilde hvis du vil vide mere om dette emne er Biblen. Det er den eneste nøjagtige kilde, der fortæller om hvad det vil sige at være kristen, hvem Jesus er, og hvordan livet, døden og alt mellem himmel og jord hænger sammen. Biblen er skrevet af mennesker, men inspireret af Gud. Det er et nøjagtigt, autentisk, historisk dokument – og samtidigt Guds eget ord. Det er derfor her, du skal starte. Du kan godt læse andre bøger om det at være kristen, men de er skrevet af mennesker, der kan mene forskellige ting om forskellige ting. Ikke engang denne tekst er helt nøjagtig, og kan diskuteres. Derfor – læs biblen. Find en bibel, og gå i gang. F.eks. med Johannesevangeliet. Kun biblen er 100% sand.

Gud velsigne dig.

Forrige

Hvordan bliver man fri fra nikotinafhængighed?

Næste

Hvordan bliver man læge?

  1. Avatar

    Marianne

    Sikken fin blog. Og fedt at jeg både fik inspiration OG fandt ud af at virkelig har lidt af hvert på din blog:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2019 Hvordanbliverjeg.dk