Interesserer du dig for hjernen og dens rolle i menneskelig adfærd? Vil du hjælpe mennesker med genoptræning efter hjerneskader? Så kan en karriere som neuropsykolog være noget for dig.

Her kan du læse, hvordan man bliver neuropsykolog, og hvad det egentlig vil sige.

hjerne neuropsykolog

En neuropsykolog er specialist i at forstå hjernens funktioner i forhold til menneskelige adfærd, især i forbindelse med skader

Hvad laver en neuropsykolog?

En neuropsykolog er specialist i hjernens funktioner:

  • Foretager undersøgelse og diagnoser af personer med hjerneskade, fx. efter en hjerneblødning eller ulykke
  • Udarbejder behandlingsplan for patienten i forbindelse med genoptræning
  • Benytter sig af både kvantitative og kvalitative metoder for at undersøge hjernens psykologiske processer
  • Forsker indenfor områder som demens og opståede hjerneskader, men også normale psykologiske processer
  • Udfører neuropsykologiske tests til at vurdere adfærdsmæssige og kognitive følgevirkninger af en ulykke
  • Samarbejder med andre faggrupper, det kan være psykologer, fysioterapeuter o.l.

Hvordan bliver man neuropsykolog?

At være psykolog er en beskyttet titel, og en neuropsykolog er uddannet psykolog fra universitetet og har efter endt autorisation gennemgået specialistuddannelsen i klinisk neuropsykologi.

  • Man skal have en gymnasial baggrund
  • Herefter skal man optages på psykologistudiet på universitetet og læse til cand. psych. Det tager ca. 5 år. Se evt. hvordan bliver jeg psykolog?
  • Derefter skal man udføre praktisk feltarbejde som psykolog i 2 år yderligere og søge statslig autorisation som psykolog
  • Herefter skal man tage uddannelsesforløbet specialisering i klinisk neuropsykologi.
  • Det strækker sig over minimum 5 år og kan tages sammen med, at man arbejder som psykolog. Det indeholder en kursusdel i moduler samt en praktisk del med beskæftigelse og supervision.
  • Gennem specialiseringen opnår man også en autorisation som neuropsykolog.
  • Man kan nu kalde sig neuropsykolog eller autoriseret neuropsykolog og søge ledige stillinger.
  • Der er gode internationale muligheder som neuropsykolog, og mange går også videre og arbejder med forskning.

Gode links

Mere du kan blive