Hvordan bliver man ortopædkirurg?

Ønsker du at arbejde med den menneskelige sundhed og anatomi? Interesserer du dig for operationelle indgreb i muskler og knogler? Så er funktionen som ortopædkirurg måske noget for dig.

Her kan du læse mere om, hvordan man bliver ortopædkirurg, og hvad jobbet som ortopædkirurg egentlig består i.

kirurg kirurgi operation
En ortopædkirurg er en speciallæge, der foretager indgreb og operationer i den menneskelige krop med fokus på knogler, muskler og led.

Hvad er en ortopædkirurg?

En ortopædkirurg er en betegnelse for en speciallæge, der foretager operationer i knogler, muskler og led:

  • En speciallæge, som er specialiseret indenfor ortopædi
  • Det kaldes ofte “den hårde kirurgi”, da det ofte drejer sig om operation af knogler.
  • Foretager indgreb ved såkaldte operationer. Det kan både være at fjerne, genoprette eller justere anatomien.
  • Typisk foregår en operation ved, at området i kroppen åbnes, opereres og lukkes igen
  • Benytter sig af forskelligt udstyr og værktøjer som skæreinstrumenter, avancerede kikkerter og meget mere
  • Samarbejder med andre faggrupper såsom anastæsilæger, sygeplejersker og andre kirurger
  • Samtaler med patienter og pårørende
  • Mange ortopædkirurger bidrager også til forskning og deler deres resultater på konferencer og i tidsskrifter
  • Administrativt arbejde i hospitalets systemer

En ortopædkirurg er typisk ansat på et hospital eller på et privathospital.

Hvordan bliver man ortopædkirurg?

En ortopædkirurg er en speciallæge. Det er altså en uddannet læge, som har uddannet sig videre indenfor det medicinske felt ortopædi.

  • Du skal først have en gymnasial uddannelse 
  • Dernæst skal du være uddannet læge (se Hvordan bliver jeg læge?). Uddannelsen tager 6-7 år.
  • Efter afsluttet klinisk basisuddannelse skal du inden 4 år optages på din specialeretning.
  • uddannelsen som speciallæge i ortopædi gennemgår du obligatorisk teori, generelle kurser og specialespecifikke kurser. Uddannelsen indeholder introduktionsansættelse og et hoveduddannelsesforløb, og det tager omkring 6 år at blive speciallæge efter endt lægeuddannelse
  • Herefter kan du kalde dig ortopædkirurg
  • Nogen ortopædkirurger vælger at gå videre i en retning som forsker eller at arbejde med undervisning.

Hvilke andre kirurgiske specialer findes der?

Der findes 38 specialer, man kan vælge i Danmark sojm speciallæge. Men kun omkring 10 af disse giver mulighed for at foretage kirurgi. Her er en oversigt over de typiske områder.

  • Thoraxkirurgi (lunger og hjerte)
  • Plastik– og rekonstruktionskirurgi
  • Oftalmologi (øjne)
  • Ortopædkirurgi (arme, ben, hænder, fødder)
  • Neurokirurgi (hjerne og rygmarv)
  • Oto-rhino-laryngologi (øre, næse og hals)
  • Parenchymkirurgi (mave- og tarmsystem, organer)
  • Gynækologi-obstetrik (kvindens indre kønsorganer)
  • Urologi (urinorganer og mandlige kønsorganer)

Gode links

Mere du kan blive

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *