En portør arbejder på hospitalerne og udfører det vigtige arbejde med at transportere patienter mellem forskellige afdelinger og få tingene til at fungere. Det er et arbejde, hvor man møder mange mennesker og har en stor frihedsgrad. Lyder det som noget for dig så kan du her læse, hvordan man bliver portør, og hvad en portør faktisk laver.

seng hospital sygdom

En portør arbejder med at transportere udstyr, inventar, varer og især patienter og deres senge.

En portør, nogen gange kaldet en apoteksportør, hospitalsportør, hospitalsserviceassistent, plejehjemsportør eller sygehusportør, arbejder med at

  • Udføre praktiske opgaver på hospitalerne
  • Bringe forsyninger til afdelingerne
  • Transport af varer, herunder medicin, mad og inventar
  • Betjening af teknisk udstyr
  • Fordele post og journaler mellem afdelingerne
  • Transportere patienter og senge mellem afdelinger
  • Hjælp til genoptræning
  • Ejendomsfunktioner og gartneri
  • Andre praktiske opgaver og andet forefaldende arbejde

Generelt findes der tre områder for portørerne: Det “hvide” område, som handler om patienterne, det “grønne”, som handler om det ejendoms/gartneriske, og det “blå”, som handler om det teknisk prægede.

Annonce

Hvordan bliver man portør?

At blive portør er en kortere uddannelse, man tager på hospitalet.
  • Du skal være 18 år gammel
  • Du skal kunne tale og læse dansk
  • Du skal være praktisk anlagt, god til at samarbejde, omsorgsfuld og have en god fysik
  • For at blive portør skal du ansættes som portøraspirant
  • Det bliver du ved at søge opslåede stillinger på det hospital, du ønsker at arbejde på
  • Herefter er du 8 måneder i en vekslen mellem teori på portørskolen og praktik på ansættelsesstedet
  • Herefter tager du en overbygning, der varer 4 måneder. Uddannelsen tager altså samlet 1 år. Der er løn under uddannelsen.
  • Uddannelsen afsluttes med en eksamen, og du kan kalde dig portør. Du er hermed også sikret ansættelse på praktikstedet, men kan også søge stillinger andre steder som portør.
  • Det er muligt at tage en række kurser og efteruddannelser, f.eks. patienttransport, kapelfunktion mv. Det kan kvalificere dig til mere specifikke stillinger på hospitalet.




Vigtige links

Mere du kan blive