Har du en mistanke om, at du er allergisk overfor noget bestemt? Har du behov for at få det testet? Så er det muligt at få afklaret, hvad du er allergisk overfor. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du bliver testet for allergi, og hvad du selv skal gøre.

allergi pollen

At være allergisk betyder at man ikke kan tåle bestemte pollentyper, fødevarer eller dyr. Her kan du læse, hvordan du bliver testet.

Hvad sker der ved en test for allergi?

Hvis man mistænker, at man er allergisk overfor een eller flere stoffer, kan en test gøres på flere måder:

  • Gennem en samtale, hvor symptomer og reaktionsmønstre gennemgåes
  • Det mest normale er at få taget en hudpriktest. Med denne test kan identicere allergi overfor pollen, pelsdyr, husstøvmider, skimmelsvampe og mange fødevarer
  • Nogen test for fødevarer foregår ved at indtage afmålte mængder det mistænkte stof, fx. mælk eller jordnødder, da det kan være luftvejene, og ikke huden, der reagerer. Herefter observerer man reaktionen.
  • Nogen test kan foretages ved lægen, andre gøres på et laboratorium

Ved hudpriktesten udsættes huden med prøver af de stoffer, som der er mistanke om allergi overfor

Hvordan bliver man testet for allergi?

Du bør altid starte med at kontakte egen læge, hvis du har mistanke om noget:

  • Kontakt egen læge, hvis du har nogen form for mistanke om, at du er allergisk, og bestil en tid
  • Under dit lægebesøg vil din læge forsøge at finde frem til, hvordan din levevis og dine allergiske symptomer hænger sammen, udfra dét, du fortæller
  • Mange læger kan foretage hudpriktest for forskellige typer pollen og pelsdyr. Testen kan være intrakutan – dvs. med kanyle under huden. Standarden er undersøgelse for birk, græs, gråbynke, hest, hund, kat, husstøvmider og skimmelsvamp.
  • Det kan også være, at lægen tager blodprøver og vævsprøver, som sendes videre. Mange allergier kan spottes på denne måde ved at se, hvilke allergener, blodet indeholder. Det kan fx. være en test for mælkeproteinallergi eller cøliaki (gluten).
  • Andre typer af allergier skal der testes for på et laboratorium eller hos en speciallæge. I dette tilfælde vil du blive henvist og senere indkaldt til en undersøgelse på hospitalet
  • Efter undersøgelsen vil du få resultatet, enten med det samme eller senere gennem din læge

Kan man teste sig selv for allergi?

Du kan naturligvis også forsøge selv at gennemskue, hvilke stoffer, der giver dig en allergisk reaktion. Et par gode råd i denne forbindelse er

  • Pollenallergi: Hold øje med de forskellige kurver for pollen, og hvornår du selv har reaktioner. Når du har reaktioner, så gå ind på pollentallene og se, hvilke der er høje lige nu.
  • Fødevarer: Forsøg at isolere de fødevarer, du mistænker. Spis kun bestemte ting, og vent med at spise andre ting – også drikkevarer (bortset fra vand).
  • Tag notater ift. hvilke forsøg du laver, og hvad resultatet var
  • Du kan købe en stor variation af forskellige hjemmetest på hjemmesider i Danmark og i udlandet og på apoteket. Her kan du teste dig selv gennem tests på huden for glutenallergi, nikkel, jordnødder, forskellige andre fødevarer og fx. støv. Nogen af disse tests er bedre end andre, men de giver typisk et godt fingerpeg og er kendt for at være mere end 95% nøjagtige.

Det anbefales ikke, at man tester sig selv for allergier, der kan have alvorlige konsekvenser i fx. luftvejene.

Gode links

Mere du kan blive