hvordan | bliver | jeg

Danmarks største guide til karriere, uddannelse og et bedre liv

Hvordan bliver man webdesigner?

Har du en drøm at at designe funktionelle, brugervenlige og smukke websider, og arbejde selvstændigt med mange funktioner, så er jobbet som webdesigner noget for dig. Her kan du læse om, hvordan du bliver webdesigner, og hvad det egentlig vil sige.

Hvad laver en webdesigner?

En webdesigner laver alt fra design til webprogrammering (kilde swr.de)

En webdesigner laver alt fra idé til design, programmering og opdatering af hjemmesider.

En webdesigner arbejder for en kunde, med det formål at designe og opbygge en webløsning (typisk en webside) for kunden.

  • Kommer med idéer til opbygningen af løsningen for brugerne (navigation, sitemap)
  • Designe det grafiske look & feel af løsningen (visuelt / digitalt design)
  • Opbygge layout af de enkelte sider, også kaldet informationsarkitektur
  • Arbejde med forskellige medier som foto, lyd, video, grafik og animationer
  • Kode de enkelte sider i løsningen for kunden gennem programmering eller konfigurering af CMS systemer som fx WordPress
  • Lancere hjemmesiden
  • Overvåge og vedligeholde hjemmesiden

Hvordan bliver man webdesigner?

At være webdesigner er ikke en beskyttet titel. Det betyder, at alle kan kalde sige webdesigner, hvis de på den ene eller anden måde er med til at lave en hjemmeside. Det er dog ofte således, at professionelle webdesignere, der arbejder med det fuldtids, er gået een af to veje for at blive det:

  • Autodidakte, dvs. selvlært. Du har altså på egen hånd tilegnet dig den nødvendige viden for at kunne arbejde med webdesign på et professionelt niveau, gennem
    • At læse bøger og følge online kurser og videoer om HTML, design, UX og webprogrammering
    • Kode projekter på egen hånd
    • Øvelse, øvelse og atter øvelse
  • Du har taget en relevant webdesigner eller webudvikler uddannelse i Danmark

Relevante webdesigner uddannelser i Danmark

Her er en liste af de uddannelser, der tit ses som den uddannelsesmæssige baggrund for mange webdesignere i Danmark

  • Webintegrator, 2 år på Roskilde Tekniske skole, kræver ikke gymnasie baggrund
  • Multimediedesigner: 2 års uddannelse på erhvervsakademiet, kræver gymnasiebaggrund. Multimediedesigner uddannelsen er måske den mest anerkendte webdesigner baggrund i Danmark.
  • PBA webdevelopment: 1 1/2 års overbygning ovenpå multimediedesign, datamatiker eller lignende IT uddannelse på Erhvervsakademiet. Dette giver dig ret til titlen “Bachelor i webudvikling” og kaldes en professionsbachelor
  • Informationsvidenskab: 5 års Universitetsuddannelse med fokus på samspillet mennesker og teknologi. Mange kandidater fra informationsvidenskab er startet som webdesignere og har arbejdet sig videre indenfor branchen.

Der findes også en række kurser, der kan være med til at opkvalificere dig som webdesigner indenfor mere specifikke områder, fx. kurser i WordPress og Adobe Photoshop, eller emner som animation eller video.

Relevante links om hvordan man bliver webdesigner

Mere du kan blive

Forrige

Hvordan bliver man tandklinikassistent?

Næste

Hvordan bliver man kunstner?

2 Comments

  1. Avatar

    Ann-Christina Andersson

    Kan man tage Multimediedesign uddannelsen hvis man har taget webintegrator?

    • Thomas Glahn

      Thomas Glahn

      Det skulle jeg mene, da du skal have en erhvervsuddannelse eller gymnasieuddannelse for at komme ind på multimediedesign som skrevet i artiklen.

      Men du bør kontakte studievejledningen på uddannelsen på en af skolerne for at være helt sikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2019 Hvordanbliverjeg.dk WordPress & Tema af Anders Norén