Er du udstyret med en god retfærdighedssans? Kunne du tænke dig som almindelig borger at være med til at få retssystemet til at fungere? Så skulle du overveje at blive domsmand.  Her kan du læse mere om, hvordan man  bliver domsmand, og hvad sådan een beskæftiger sig med.

Hvad er en domsmand?

Domsmænd og nævninge

Domsmænd fungerer sammen med dommeren og træffer afgørelser. Antallet afhænger af retten.

En domsmand er:

  • En domsmand og en nævning er begge det, man kalder lægdommere
  • Lægdommere findes så embedsmænd ikke får for stor magt
  • Enhver borger med en almindelig juridisk sans skal kunne vurdere i straffesager
  • Det betyder, at den almindelige retsfølelse kan få indflydelse på retten
  • En domsmand er en almindelig borger, som ikke behøver at have en juridisk uddannelse

En domsmand er med til at sikre, at et bredt udsnit af befolkningen er med til at vurdere skyld og bestemme straf.

  • Domsmanden hjælper den juridiske dommer med at træffe en afgørelse
  • En domsmand deltager i sager med spørgsmål om højere straf/bøde, eller hvis der er særlig offentlig interesse
  • Domsmænd er ikke med i sager, der bruger nævninge. Nævningesager er spørgsmål om fængsel i 4 år eller mere
  • Ved byretten er der 2 domsmænd og 1 dommer, ved landsretten 3+3
  • Du kan forvente at deltage i cirka 4 sager om året, og indkaldes med 3 dages varsel (en uge for nævninge)
  • Man får 1.100 kroner om dagen før skat – du bliver altså ikke rig af at være domsmand.




Sådan bliver man domsmand

Du kan ikke uddanne dig til at blive domsmand. Det er en titel du får, hvis du udnævnes til det i forbindelse med en proces i det kommunale retssystem.

  • Du skal dog skønnes at være egnet, fx. forstå det danske sprog, være fysisk og psykisk egnet til at deltage
  • Du skal være over 18 år og under 70
  • ikke være straffet for alvorlige lovovertrædelser
  • Udelukket: Ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte i ministerier, centraladministration, politiet, fængselsvæsnet, Folkekirken og andre anerkendte trossamfund kan ikke være lægdommere.

Sådan foregår udnævnelsen:

  • I kommunens laves der en grundliste udpeget hvert 4. år med et antal borgere, der kan være lægdommere.
  • Den nuværende periode løber fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2019
  • Du ansøger for at komme på denne grundliste ved at udfylde en tilmeldingsformular i den kommune, du bor i
  • Et såkaldt grundlisteudvalg i din kommune vælger personer til listen udfra ansøgningerne
  • Søg efter din kommune på google ved at skrive “domsmand ansøgning <din kommune>”
  • De forskellige kommuner åbner typisk for ansøgning på deres hjemmesider. Du kan forvente at der åbnes igen fra udgangen af 2019.
  • Udfyld ansøgning og håb på det bedste 🙂
  • Fra listen bliver de kommende lægdommere fundet ved lodtrækning

Hvad er forskellen på en domsmand og en nævning?

Begge er såkaldte lægdommere udnævnt fra den samme grundliste, men med en række forskelle:

  • Domsmænd og nævninge bruges til forskellige typer af retssager, og aldrig på samme tid
  • Der er færre domsmand end nævninge, til gengæld bruges nævninge i sager, hvor der er tale om længere straf (over 4 års fængsel).
  • Nogen kalder også dem begge for juryer – det er dog mere et udtryk, man bruger på engelsk.

Gode links

Mere du kan blive