Hvis du kunne tænke dig at grave dybt ned i et emne og opbygge en særlig specialviden, der kan komme andre til gode, så kan det måske være noget for dig at blive forsker. Her kan du læse mere om, hvad en forsker er, og hvordan man kommer denne vej i sin karriere.

Hvad er en forsker?

forsker akademisk mikroskop videnskab

En forsker er en akademisk position, hvor man opbygger og formidler specialviden indenfor et bestemt felt. Det kan være alle typer af specialer og uddannelsesområder.

En forsker er arbejder med

  • Indsamle resultater fra undersøgelser
  • Analysere opsamlet materiale fra undersøgelser
  • Læse andres artikler og bøger om emnet for at opbygge sin egen viden
  • Benytte specielt udstyr til at undersøge emner
  • Dele viden, erfaring og undersøgelsesresultater med andre forskere
  • Samle og forfatte den opsamlede viden i rapporter eller bøger
  • Dele sin viden i oplæg på konferencer
  • Undervise studerende indenfor emnet
  • Det vigtigste som forsker er, at man frembringer noget viden, der kan benyttes af andre. Det er forskerens vigtigste opgave!

Hvad kan man bruge denne viden til?

Forskerens vigtigste mantra.

Typisk har forskeren titel af Ph.D. og man arbejder for en uddannelsesinstitution. Men det er også muligt at arbejde som forsker for private organisationer eller virksomheder.




Hvordan bliver man forsker?

At være forsker er egentlig ikke en beskyttet titel. Du kan kalde dig forsker indenfor et bestemt felt, hvis du arbejder på fuld tid med at opsamle, indsamle, læse og formidle viden og erfaringer indenfor et bestemt vidensfelt. Det er dog typisk en titel man bruger, hvis man har været igennem en uddannelse, fået en Ph.D. grad og bagefter har fået ansættelsen som forsker. Ellers kalder man det en “amatørforsker”.

  • Du skal først have en gymnasial uddannelse. 
  • Herefter skal du opnå en kandidatgrad på universitet eller handelshøjskole. Det tager typisk 5-6 år.
  • Herefter skal optages på et studie som Ph.D studerende. Det er lidt forskelligt fra studie til studie hvordan det foregår, men typisk vælger man et forskningsfelt, optages både på sine karakterer, sit emne og sin erfaring, undersøger sit speciale og skriver en Phd-afhandling. Under uddannelse kan man kalde sig forskningsstuderende eller Phd-studerende.  Det tager typisk 3 år.
  • Alternativt kan man tage en erhvervs-PhD, hvor en privat virksomhed sponsorerer den studerende og emnet sammen med uddannelsen.
  • Når man har afleveret sin afhandling, skal den accepteres som afhandling og forsvares, som det kaldes. Herefter får man sit bevis og kan kalde sig PhD.
  • Herefter skal du ansættes som forsker. Typisk vil du kunne fortsætte som forsker der, hvor du tog din PhD-afhandling. Så får du typisk titel af adjunkt, lektor eller professor. Titlen “forsker” er lidt mere hjemlig og er mere en betegnelse end den egentlige titel, man får.
  • Det kan også være, at du søger en forskerstilling et andet sted, fx. på en anden uddannelsesinstitution eller i en privat virksomhed eller en organisation.
  • Der er også masser af muligheder i udlandet, når man først har fået sin PhD-titel, fordi den er anerkendt i hele verden.

Hvilke emner kan man forske indenfor?

Man kan forske indenfor

  • De humanistiske uddannelser og f.eks. blive forsker i sprog (dansk, engelsk, spansk, etc), lingvistik, psykologi, historie, teologi og meget andet
  • De samfundsvidenskabelige uddannelser og være forsker i jura, økonomi, samfundsvidenskab eller politik.
  • Det naturvidenskabelige fakultet har forskermuligheder indenfor biologi, genetik, kemi, matematik, fysik og datalogi (IT)
  • Det sundhedsvidenskabelige fakultet har også en lang række stillinger til forskere indenfor medicin (se specialer) og meget andet.
  • Du kan også blive forsker indenfor tekniske felter som ingeniør, konstruktion, mekanik osv.

Næsten alle videregående uddannelser har et PhD program, du kan søge til.

Gode links om at blive forsker

Mere du kan blive