Synes du efterforskning af kriminelle sager er spændende? Kunne du tænke dig at arbejde med spor som DNA, blod og fingeraftryk? Så er jobbet som kriminaltekniker måske noget for dig.Her kan du finde flere informationer om, hvordan man bliver kriminaltekniker, og hvad sådan een beskæftiger sig med.

Hvad laver en kriminaltekniker?

fingeraftryk politi efterforskning kriminaltekniker spor

En kriminaltekniker arbejder med spor af mange slags. Det kan være fodaftryk, fingeraftryk og DNA. Det er et krævende job, der kræver sin mand eller sin kvinde.

En kriminalteknikers funktion er at:

  • En efterforsker, som fokuserer på de tekniske undersøgelser og analyse af spor
  • Deltager i undersøgelse og opklaring af alvorlige forbrydelser som drab, voldssager, brand, røveri og meget mere
  • Kommer ud for stærke indtryk – man kommer til at arbejde med døde mennesker. Det er ofte lig, som kan have være udsat for voldsom skade.
  • Arbejder med teknisk analyse af forskellige typer af spor, f.eks. hår, blod, negle, hud, DNA, fingeraftryk, fodaftryk, dæk, affyrede våben o.l
  • Kan være specialiseret indenfor våben, fingeraftryk (daktyloskopi) og retsmedicin.
  • Arbejder i civilt tøj, men kan godt være i et laboratorie, hvor man har kittel på eller andet beskyttende tøj
  • Arbejder med teknisk udstyr som f.eks. mikroskoper, prøveudstyr og andet teknisk udstyr til analyse

Hvordan bliver man kriminaltekniker?

En kriminaltekniker er en uddannet politibetjent, som har gjort karriere i retningen som kriminaltekniker:

  • Man skal først blive politimand
  • Til dette skal man være 21 år, ustraffet, klare en række prøver, og derefter uddannes som politibetjent. Se Hvordan bliver jeg politibetjent?. Det tager i alt cirka 4 år inklusiv praktik.
  • Herefter bliver man ansat i beredskabet i en politikreds. Her får man erfaring med politiarbejdet generelt.
  • Efter nogle års erfaring som politibetjent, og gerne erfaring med efterforskning, kan man søge ind til National Kriminalteknisk Center eller Kriminalteknisk Afdeling (KTA).
  • Hvis man optages her tager man en intern uddannelse. Det er en form for mesterlære, hvor man deltager i opklaring af sager sammen med andre, samtidigt med, at man tager en række tests og kurser.
  • Efter 2 år afgøres det, om du er egnet til arbejdet. Det er ikke for alle og enhver. Efter tre til fire år bliver så afgjort, om du kan fastsættes
  • Herefter kan man kalde sig kriminaltekniker på sit CV.
  • Du kan specialisere dig indenfor fx. våben eller fingeraftryk. Der er mange forskellige evner i spil, og det er ikke det samme evner der er i spil for at undersøge projektilbaner som at efterforske gerningssteder.

Der en ingen bagvej til at blive kriminaltekniker, f.eks. ved at være kemiker eller biolog. Måske har du denne uddannelse, og det kan styrke dine muligheder for at blive optaget, men du skal gennem uddannelsen som politibetjent. Heldigvis, kan man sige.

Relevante links om at blive kriminaltekniker

Mere du kan blive