Er dine fingre godt sat på fra Guds hånd? Kan du lide at arbejde med biler, motorer og mekanik, og har du et godt hoved, der kan løse problemer? Så er det måske noget for dig at blive automekaniker. Her kan du læse mere om, hvordan man bliver mekaniker, og hvad sådan een egentlig laver.

En automekaniker arbejder med at reparere alle dele på bilen. Det kan både være at udbedre skader, skifte sliddele eller justere motor eller elektronik.

Hvad laver en automekaniker?

En mekanikers, også kaldet en bilmekaniker eller en automekaniker job er at:

  • Reparere skader på biler – både varevogne og personbiler
  • Udskifte sliddele, f.eks. dæk, bremser o.l.
  • Diagnosticere bilen ved undersøgelse eller elektronisk udstyr for at identificere fejl
  • Rette fejl på bilen, f.eks. elektriske eller elektroniske fejl
  • Justere motor, bremser og styretøj
  • Skifte slidte eller ødelagte reservedele
  • Udføre service i form af vedligeholdelse, kontrol, oliepåfyldning o.l.
  • Holde orden på værkstedet, rydde op og gøre rent
  • Give tilbud til og kommunikere med kunder
  • Arbejde med elektroniske systemer ved nyere biler (udlæsninger, diagnose osv)
  • Administrativt arbejde, fx. regninger og bestille varer

En automekaniker kan være specialiseret i bestemt bilmærker, fx. Audi, Mercedes, BMW, Ford, Hyundai, Mazda eller Volkswagen, eller kan arbejd generelt. Man arbejder typisk hos et autoværksted eller hos en bilforhandler. Forsvaret og staten har også autoværksteder.

Hvordan bliver man automekaniker?

At være bilmekaniker er ikke en beskyttet titel, men er noget du i princippet kan kalde dig, hvis du arbejder fuldtids med at reparere biler.

Det er dog typisk og meget nemmere at få arbejde, hvis man har en uddannelse indenfor faget.

  • Du skal have en folkeskoleeksamen fra 9. eller 10. klasse
  • Uddannelsen som personvognsmekaniker kan tages på tekniske skoler / EUD over hele landet
  • Uddannelsen er delt i to. Det tager to et halvt år at tage 1. del (alle erhvervsskoler), hvorefter du kan kalde sig personvognsmontør
  • Fortsætter du cirka 2 år mere på 2. del (visse erhvervsskoler), hvorefter du kan kalde dig personvognsmekaniker eller bare automekaniker.
  • Det er også muligt at gå udenom skolen og komme direkte i dét, der hedder ny mesterlære hos en automekaniker.
  • Uddannelsen veksler mellem uddannelse (SU) og praktikophold på et værksted (elevløn).

En mekaniker er en fleksibel uddannelse. Efter endt uddannelse kan du fx. læse videre til autoteknolog, produktionsteknolog eller endda blive bilsælger eller starte dit eget værksted.

Tak til alle mekanikere

Tak til alle mekanikere for det arbejde I laver på vores biler! /forfatteren

Gode links

Relevante links om hvordan man bliver mekaniker

Mere du kan blive