Har du en god retsfølelse? Kunne du tænke dig at hjælpe dommere i deres arbejde, og være med til at træffe rigtige afgørelser – som almindelig borger? Så er det måske noget for dig at være nævning.  I denne artikel kan du læse lidt mere om, hvordan man  bliver nævning, og hvad en nævning egentlig laver.

Hvad er en nævning?

Domsmænd og nævninge

Nævningen fungerer sammen med dommere i en retssag. (illustration: domstol.dk)

En nævning er:

  • En nævning er ligesom en domsmand det, der kaldes en lægdommer
  • Nævninge findes for at de ansatte embedsmænd ikke får for stor magt og for at befolkningen får indflydelse på straf og udmåling
  • En nævning er en helt almindelig person, – du behøver ikke at have læst jura

En nævning er med til at sikre, at den brede befolkningen deltager i vurdering af skyld og straf.

  • Nævningen hjælper den udnævnte dommer og sidder i et panel af nævninge
  • Nævningesager er spørgsmål om fængsel i 4 år eller mere, dog ikke alle strafsager. Der skal være en særlig offentlig interesse
  • Ved byretten er der 6 nævninge og 3 dommere, ved landsretten er det 9+3
  • Som nævning indkaldes du cirka med en uges varsel
  • Nævninge får ca. 1.100 kr per dag før skat
  • Mange nævninge får fri fra deres arbejde med løn når/hvis de skal i retten, men det afhænger af arbejdspladsen. Spørg din chef 🙂
  • Der er ikke nævninge i Højesteret, som heller ikke kan afgøre skyldsspørgsmålet, kun strafudmålingen.

Annonce
Annonce - Jesusfrelser.dk

Sådan bliver man nævning

Du kan ikke tage en uddannelse til at blive nævning. Du bliver udvalgt til at være det.

  • Du skal være egnet til at fungere i en retssal, fx. forstå det danske sprog, være fysisk og psykisk egnet til at deltage
  • Du skal være over 18 år og under 70
  • Du må ikke være straffet for alvorlige lovovertrædelser
  • Udelukket som nævninge er: Ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte i ministerier, centraladministration, politiet, fængselsvæsnet, Folkekirken og andre anerkendte trossamfund. Disse er for indforståede til at kunne deltage som almindelige borgere.

Sådan foregår udnævnelsen:

  • I kommunens laves en grundliste hvert 4. år. På den liste står et antal borgere, der kan være lægdommere (nævninge og domsmænd).
  • Den nuværende periode for lægdopmmere er i gang og løber fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2019
  • Du ansøger for at komme på denne grundliste ved at udfylde en tilmeldingsformular i den kommune, du bor i
  • Et såkaldt grundlisteudvalg i din kommune vælger personer til listen udfra ansøgningerne
  • Søg efter din kommune på google ved at skrive “domsmand ansøgning <din kommune>”
  • De forskellige kommuner åbner typisk for ansøgning på deres hjemmesider. Du kan forvente at der åbnes igen fra udgangen af 2019.
  • Udfyld ansøgning og håb på det bedste 🙂
  • Fra listen bliver de kommende lægdommere fundet ved lodtrækning

Hvad er forskellen på en domsmand og en nævning?

Begge er såkaldte lægdommere udnævnt fra den samme grundliste, men med en række forskelle:

  • Domsmænd og nævninge bruges til forskellige typer af retssager, og aldrig på samme tid
  • Der er færre domsmand end nævninge, til gengæld bruges nævninge i sager, hvor der er tale om længere straf (over 4 års fængsel).

En jury er egentlig bare det engelske ord for det samme.

Gode links

Mere du kan blive