At blive forældre er en skøn ting, men der er en lille detalje, der skal på plads: Barnet skal have et navn – både et fornavn og et efternavn. Men hvordan gør man egentlig dét? Her kan du læse mere om, hvordan man navngiver sit barn, og hvad det egentlig indebærer.

Hvordan navngiver man et barn?

baby fødsel navn

Et barn får automatisk et CPR nummer ved fødslen – men ikke et navn. Det skal du selv sørge for.

Der er grundlæggende 2 forskellige måder, man kan navngive sit barn på

  1. Hvis du vælger at lade dit barn døbe sker navngivningen automatisk.
    1. Kontakt din lokale sognekirke, hvis du ønsker at døbe dit barn
    2. I forbindelse med dåben spørger kirken dig nemlig til hvilket navn du/I ønsker til barnet
    3. Du skal naturligvis tro på Jesus for at lade dit barn døbe, se Hvordan bliver jeg kristen?
    4. Kirken sender derefter oplysningerne ind til det offentlige
    5. Efter dåben vil du modtage en kombineret dåbs- og navneattest
  2. Du kan selv navngive dit barn på borger.dk med dit NemID, hvis du ikke vil døbe dit barn.

Hvordan får barnet sit navn, når man selv gør det på Borger.dk?

Sådan foregår det på borger.dk, hvis du ikke vil lade dit barn døbe:

  • Klik dig ind på borger.dk – navngivning
  • Vælg Start
  • Nu skal du indtaste NemID
  • Det er et krav, at du er forælder til barnet. Systemet genkender automatisk dit nye barn, som fik sit CPR nummer ved fødslen
  • Har begge forældre forældremyndigheden skal de begge skrive under. Farmand kan altså ikke beslutte i en sen nattetime, at hans nye dreng skal hedde “Rocky Balboa”.
  • Vælg barnet udfra det CPR nummer, barnet fik ved fødslen
  • Følg en række trin
  • Til sidst indtaster du det ønskede navn
  • Du modtager herefter en fødsels- og navneattest med posten

Gode links

Mere du kan blive