En P-vagt har et job med stor frihed og er med til at holde byerne fri for dårligt parkerede biler. De fleste mennesker er faktisk rigtig søde ved parkeringsvagterne. Hvis det er et job du kunne tænke dig, så kan du her læse, hvad der kræves. Du kan også se mere om, hvad jobbet egentlig indebærer.

biler bil parkering pvagt

En P-vagt har som opgave at holde byerne fri for ulovligt parkerede biler, og håndhæve parkeringsloven. Det er en vigtig funktion.

Jeg kan lide friheden i at gå rundt og tale med mennesker. Jeg smiler meget og siger “Hej” til folk. Det er det, jeg godt kan lide ved jobbet. Jeg er et ude-menneske.
– Connie, P-vagt

Hvad laver en parkeringsvagt?

En parkeringsvagt, også kaldet en vagtfunktionær eller en parkeringsservicemedarbejder, udfører følgende opgaver

  • Kontrollere, at bilister overholder reglerne for parkering
  • Udstede afgifter og bøder til bilister, der holder ulovligt parkeret
  • Hjælpe bilister med gode råd og vejledning
  • Samtale med bilister, turister og andre mennesker på de gader, hvor du arbejder
  • Rapportere om stjålne køretøjer og fejlagtig skiltning
  • P-vagter kan blive udsat for trusler, fordi der desværre findes nogen idioter her i verden der ikke forstår, at regler skal overholdes. P-vagter går også med en overfaldsalarm, der dog meget, meget sjældent bruges.
  • Det meste parkeringsvagtarbejde foregår udendørs til fods under vekslende arbejdstider i både dag- aften- og nattetimer
  • Arbejdet foregår ofte alene, nogengange to og to
  • Man får fast løn og er ikke provisionslønnet

Hvordan bliver man parkeringsvagt?

Som parkeringsvagt er der forskel på, om du er ansat ved kommunen eller som parkeringsvagt ved et privat selskab.

  • Der er ingen officielle krav til at være parkeringsvagt
  • Som offentligt ansat parkeringsvagt gennemfører man et kursus efter ansatte, der varer 3 uger. Her lærer man teori og parkeringsregler
  • Så kommer man i praktik i 5 uger med en erfaren vagt
  • Til sidst kommer man selv på gaden og kan udstede kontrolafgifter
  • Ansatte i private firmaer kommer også igennem en kortere uddannelse med teoretisk og praktisk oplæring, samt kurser i konflikthåndtering. Men det er altså først, når man har fået jobbet.

Hvordan finder man jobs som P-vagt?

De fleste jobs som parkeringsvagt er slået op på Jobportaler som Jobrapido, Jobindex eller bare Google.

Gode links

Mere du kan blive

Et ord til de danske P-vagter

Til alle P-vagter i Danmark: Tak for det arbejde, I gør! /forfatteren