Kunne du tænke dig at hjælpe med pleje af især ældre, og yde både praktisk hjælp og personlig omsorg? Kunne du tænke dig et afvekslende job med menneskekontakt? Så er det måske noget for dig at blive SOSU hjælper.

 I denne artikel kan du læse mere om, hvordan man bliver social- og sundhedshjælper, og hvad arbejdet egentlig indebærer.

Hvad er en social- og sundhedshjælpers funktion?

sosu hjemmehjælp ældre sundhed

En SOSU hjælper tager sig af pleje, praktisk hjælp og personlig omsorg, især af ældre. Arbejdet er typisk i hjemmeplejen eller på plejehjem.

En SOSU hjælper, også kaldet en social- og sundhedshjælper, tidligere kaldet en hjemmehjælper, arbejder med:

  • Personlig hygiejne, herunder personlig rengøring, hjælp til bad o.l.
  • Yder praktisk hjælp til f.eks. rengøring, indkøb, tøjvask og oprydning
  • Yder assistance til den syge i form af støtte, løft eller hjælp til bevægelse
  • Samtaler med borgeren og skabe personlige relationer
  • Observerer borgerens sundhedstilstand
  • Hjælp med at forberede og spise måltider
  • Kontakt til andre personalegrupper som sygeplejersker, SOSUassistenter, genoptrænere o.l.
  • Kontakt til den syges pårørende

Social- og sundhedshjælpere arbejder typisk i den kørende hjemmepleje eller fast på et plejehjem eller et dag- og aktivitetscenter. De kan også være ansat på hospitaler.

Hvordan bliver man SOSU hjælper?

At være social- og sundhedshjælper betyder, at du har taget den relevante uddannelse til dette:

  • Du skal kunne lide fysisk kontakt til og samtale med andre mennesker, og være åben og empatisk.
  • Du skal have en 9. klasses folkeskoleeksamen
  • Herefter skal du tage uddannelsen som Social- og sundhedshjælper, der kan tages på en af de 30 SOSU skoler i hele landet. Det tager 2 år og 2 måneder direkte fra folkeskolen. Har du anden baggrund, fx. gymnasie, EUX eller HF, kan uddannelsen tages på 1 år og 8 måneder.
  • På uddannelsen skal du fra starten vælge, om du vil være SOSUhjælper (denne artikel) eller SOSU assistent (den længere uddannelse).
  • Uddannelsen veksler mellem skoleundervisning og praktik på ældrecentre eller hjemmeplejen. Under uddannelsen har du fag som social- og sundhedshjælperens rolle, mødet med borgeren, personlig hjælp, pleje, omsorg, sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Du har også naturfag og dansk.
  • Efter din uddannelse kan du kalde dig SOSU-hjælper og begynde at søge relevante jobs.

Hvad er forskellen på en SOSU assistent og en SOSU hjælper?

  • SOSU hjælperen (denne artikel) er den kortere uddannelse, som fokuserer på de praktiske og omsorgsmæssige aspekter af ældre- og sygepleje. Det erstatter den tidligere titel som hjemmehjælper.
  • Uddannelsen til SOSU assistent er den nogen længere og mere teoretiske uddannelse, som giver flere kompetencer til sygepleje og medicinhåndtering. Se Hvordan bliver jeg SOSU assistent?

Relevante links

Mere du kan blive