Drømmer du om at undervise andre? Kunne du tænke dig en fast stilling på gymnasiet, erhvervsskolerne eller universitetet? Så er stillingen som adjunkt måske noget for dig. I det følgende kan du læse, hvordan du bliver adjunkt, og hvad titlen egentlig vil sige.
Hvad betyder betegnelsen “adjunkt”?
En adjunkt er en akademisk titel, der har med undervisning at gøre. Det er en bred betegnelse, der både kan indbefatte
- En yngre, fastansat lærer på gymnasiet, seminarier eller erhvervsskoler og andre mellemuddannelsesinstitutioner eller
- En videreuddannelsesstilling som underviser på universitetet (kaldet “assistant professor“), ofte 3-4 år, hvor man modtager undervisning af en lektor. Det kaldes nogen steder en universitetsadjunkt
- Efter en årrække bliver man forfremmet til lektor
Hvad laver en adjunkt?
- Foretager undervisning af hold eller klasser i et eller flere fag
- Eksaminerer og retter opgaver i mundtlige og skriftlige prøve
- Udvikler undervisningsmetoder
- Organiserer sociale begivenheder
- Har kontakt til andre undervisere og ansatte på undervisningsinstitutionen
- Kommunikation med forældre til den unge, hvis man er gymnasielærer
Hvordan bliver man adjunkt?
For at blive adjunkt skal du selv have en kandidatgrad fra en længerevarende uddannelse. Det foregår typisk ved, at du:
- Skal have en gymnasieuddannelse eller HF/HHX
- Herefter skal du tage en kandidatuddannelse på universitetet, hvilket tager 5-6 år. Det kan gøres med en bachelor i ét fag og sidefag/bifag i et andet fag. Som gymnasielærer vil disse to fag ofte vil blive dine undervisningsfag.
- Som nyuddannet kan du supplere din uddannelsen med et pædagogikum, som tager 1 år
- Herefter kan du søge åbne stillinger som adjunkt på en relevant uddannelsesinstitution.
- Herefter kan du videreuddanne dig inden for det uddannelsesmæssige system, og avancere. Det første naturlige trin i din karriere er at blive lektor.
Andre stillinger i det uddannelsesmæssige system
Som adjunkt indgår du blandt andre akademikere i det uddannelsesmæssige system
- En adjunkt (“assistant professor“) er fastansat lærer i gymnasieskoler, på seminarier, erhvervsgymnasier og andre mellemuddannelsesinstitutioner, eller en videreuddannelsesstilling på universitetet.
- En lignende stilling er stillingen som forsker (“Researcher”), som også er en videreuddannelsesstilling.
- En lektor (“Associate professor“) er næste karrieretrin. Her arbejder man med undervisning og forskning på uddannelsesinstitutionen indenfor sit felt.
- En professor er den øverste stilling i det akademiske system, hvor man arbejder med en gruppe af undervisere og også har enlederfunktion
Gode links
- Ph.D., adjunkt, professor – hvad betyder de fornemme titler? (Videnskab.dk)
- Lærertitler og universitetshistorie (Københavns Universitet)
- Adjunkt (Wikipedia)