Vil du have registreret din virksomhed officielt, så du kan indberette moms og afholde regnskab for din virksomhed, så skal du CVR registreres. Her kan du læse, hvordan det foregår, og se eksempler (screenshots) på de trin, man går igennem undervejs.
Du skal CVR registreres for at
- Få et unikt nummer, din virksomhed kan identificeres på
- Have et registreret virksomhedsnavn, ingen andre kan tage
- Have personer og adresser knyttet til virksomheden
- Registreres i den rigtige branche
- Momsregistreres, hvis du tjener over 50.000 kr. om året (se Hvordan bliver jeg momsregistreret?)
Hvordan får jeg et CVR nummer?
Processen tager omkring 10 minutter og foregår på virk.dk. Du gennemgår følgende trin for at lave dit eget firma
- Gå ind på virk.dk og find Start Virksomhed
- Klik Start i processen
- Log ind med dit personlige NemID
- Vælg typen af virksomhed, du ønsker at oprette
- Accepter betingelser
- Indtast oplysningerne i de forskellige trin
Nu har du startet dit eget firma!
Når processen er afsluttet vil du:
- modtage en kvittering per email for oprettelsen.
- Du modtager dit unikke CVR nummer med det samme
- Registreringen tager cirka 14 dage hos skat
God vind med din nye virksomhed!
Gode links for at blive CVR registreret:
- Virk.dk (Virk.dk)
- Er dit firmanavn registreret som varemærke allerede? (rettigheder.dk)
Kan ikke bekræfte at man modtager CVR-nummer med det samme. Det var intet CVR-nummer i bekræftelsesmailen jeg modtog.
Hej Rune. Jeg oprettede selv en Privat Mindre Virksomhed (PMV) d 3/7/2016. Kl 22:00 fik jeg en bekræftelsesmail på, at sagen var oprettet hos Erhvervsstyrelsen.
15 minutter senere kl 22:15 modtog jeg igen en mail med mit CVR nummer.
Måske er processen længere for en momsregistreret virksomhed, før de mailer CVR nummeret. Jeg hører gerne om dine erfaringer med dette, og opdaterer artiklen med dine erfaringer. Tak!