Kunne du tænke dig at arbejde med kostvejledning og diæter? Er du god til at kommunikere og rådgive andre? Så kunne jobbet som ernæringskonsulent være noget for dig.
Her kan du læse om, hvordan du bliver ernæringskonsulent, og hvad jobbet egentlig indebærer.
Hvad laver en ernæringskonsulent?
En ernæringskonsulent, også kaldet en diætist eller en kostvejleder, arbejder med kostvejledning og diæter:
- Vejleder og motiverer patienter og klienter til at få den kost og ernæring, som passer bedst til deres specifikke situation
- Arbejdet er baseret på videnskabelige undersøgelser om kost og ernæring
- Udfører beregninger ud fra klientens køn, højde og vægt
- Lytter og taler med klienten om, hvad han eller hun plejer at spise, og kan lide
- Planlægger en ny diæt / kostplan for en klient
- Hjælper klienten med at føre denne plan ud i livet.
- Kan hjælpe mennesker med både overvægt eller undervægt, men også allergi og intolerance. Kan også vejlede indenfor diabetes eller blodsukkerproblemer og hjælpe mennesker med lidelser som fordøjelsesproblemer, hjertesygdomme, højt kolesteroltal og mave- tarmsygdomme.
Ernæringskonsulenter er ansat i fødevareindustrien, i store kantiner eller pædagogiske institutioner. De kan også arbejde indenfor fødevarekontrol, kvalitet og lovgining. Mange ernæringskonsulenter får job med vejledning af borgere i kommuner, og andre får jobs som undervisere.
Hvordan bliver man ernæringskonsulent?
Titlen som ernæringskonsulent er typisk en arbejdstitel. En kostvejleder har ikke nødvendigvis en officiel uddannelse, men med en erhvervsuddannelse er der større muligheder for job som ernæringskonsulent. Det gælder, hvis man har en professionsbachelor i sundhed og ernæring samt en autorisation:
- Du skal have en gymnasial baggrund (Gymnasie, HF o.l.)
- Herefter skal du optages på erhvervsuddannelsen for ernæring og sundhed. Uddannelsen kan tages i Aarhus, Haderslev, Sorø og København og tager 3,5 år.
- Du vil modtage undervisning i bl.a. anatomi, fysik, kostlære, diæter, fysiologi, kemi, psykologi og pædagogik.
- Som afslutning på uddannelsen og med din eksamen får du en autorisation fra Sundhedsstyrelsen som klinisk diætist
- Herefter kan du kalde dig diætist eller klinisk diætist
- Du kan nu begynde at søge ledige stillinger som fx. ernæringskonsulent eller sundhedskonsulent
- Det er muligt at videreuddanne sig og få en kandidatgrad i klinisk ernæring på Københavns universitet. Det tager 2 år.
Forskellen på en ernæringskonsulent og en kostvejleder
De to udtryk minder meget om hinanden og bliver ofte forvirret sammen. Men der er en vigtig forskel:
- Kostvejlederen har ofte ikke en offentlig uddannelse og arbejder med rådgivning af private uden mulighed for støtte. De rådgiver bredt omkring kost, sundhed og livsstil.
- Ernæringskonsulent (eller den kliniske diætist) arbejde forebyggende med kostvejledning, men kan også arbejde med syge mennesker tilknyttet sundhedsvæsnet. Det er en beskyttet titel, der kræver man har en autorisation fra sundhedsstyrelsen og en uddannelse.
Gode links om at blive diætist
- Erhvervsuddannelserne i fx. Aarhus og Haderslev
- Ernæring og sundhed (Uddannelsesguiden)
- Mød en klinisk diætist (UD Syd)
- Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (Min medicin.dk)
- Forskellen på diætist og kostvejleder (diætisthuset)