Kunne du tænke dig et fysisk arbejde med menneskets anatomi? Vil du hjælpe andre med smerter i muskler og led? Så er jobbet som kiropraktor måske noget for dig. Her kan du læse mere om, hvordan man bliver kiropraktor, og hvad det vil sige.
Hvad laver en kiropraktor?
En kiropraktor behandler smerter i muskler og led:
- Behandler smerter i patientens muskler og led
- Har fokus på nakke, ryg, skuldre og hofte
- Typiske problemer kan være akutte nakkehold, forstuvede ankler, tennisalbuer, akutte lændehold og rygproblemer, herunder diskusprolaps
- Analyserer og diagnosticerer sundhedstilstanden hos patienten
- Bruger egen vægt og kraft til at frigøre led og muskler og sætte dem på plads. Det er herfra, mange kender kiropraktorer som “knæk og bræk“, men benytter sig også af massage og stræk
- Lægge plan for patientens fremtidige bedring, fx. ved at foreslå fysiske øvelser
- Mange kiropraktorer bruger akupunktur til at finde triggerpunkter og massere muskler. Nogen bruger også laserterapi og chockbølgebehandling
- Samarbejder tit med massører eller fysioterapeuter, evt på den samme klinik.
Hvordan bliver man kiropraktor?
Det kræver en uddannelse at være kiropraktor:
- Du skal have færdiggjort en gymnasial uddannelse eller tilsvarende niveau
- Man skal derefter tage uddannelsen i klinisk biomekanik – kiropraktoruddannelsen på Syddansk Universitet i Odense. Det foregår i 3 spor – biomedicin, professionssporet og akademikersporet, og det tager 5 år at blive uddannet kandidat. Efter 3 år bliver man Bachelor med titlen Bsc.
- Herefter skal man i 1 års turnus, hvilket er obligatorisk
- Herefter får man titlen cand. manu. og kan kalde sig kiropraktor.
Herefter kan man søge ledige stillinger som kiropraktor eller eventuelt starte egen klinik.
- Der er mulighed for at videre- og efteruddanne sig med forskellige forsknings- og masteruddannelser.
Hvad lærer man på uddannelsen?
På bachelordelen lærer man om anatomi, biokemi, fysiologi, neurologi og psykologi, om manuel undersøgelse, og begynder at træne de mange forskellige kiropraktiske teknikker.
På kandidatdelen lærer man om sygdomme i bevægeapparatet og om organiske og psykiske lidelser. Man lærer også om røntgen fotografering og får erfaring i behandling af rygpatienter (Middelfart Rygcenter) under supervision.
Er det anerkendt at gå til kiropraktor?
En kiropraktors funktion er ikke anerkendt som en offentlig ydelse i forbindelse med det meste sundhedsbehandling, men mange sundhedsforsikringer giver mulighed for støtte hos en kiropraktor. Det er også noget mange betaler sig for privat, fordi det viser gode resultater og hjælper mange mennesker.
Gode links
- Om uddannelsen til kiropraktor (Dansk Kiropraktorforening)
- Klinisk biomekanik – Kiropraktor uddannelsen (Syddansk Universitet)
- Fysioterapi eller kiropraktor? (Netdoktor)