Som lagermedarbejder er du en del af funktionen med at få distribution af varer til at virke. Her kan du læse, hvordan du bliver lagermedarbejder, og hvad det egentlig vil sige at arbejde på et lager.
Jobbet som lagermedarbejder, eller logistikmedarbejder eller transportarbejder, som arbejdet også lidt mere politisk korrekt kaldes, består i
- Arbejde med flytning af varer på et lager
- Placere varer når de ankommer i store partier fra leverandørerne / producenterne
- Plukke varer, når der bestilles konkrete ordrer af virksomhedens kunder
- Betjene lagermekaniske systemer som gaffeltrucks, løftesystemer og lignende
- Udføre administrativt arbejde i ITsystemer og lignende
- Forefaldende arbejde såsom oprydning og rengøring
- Mindre håndværksopgaver i forbindelse med reparation af varer
- Arbejde i et mindre team sammen med andre mennesker på lageret
“Der er ret frie rammer, bare du overholder de regler, der gælder. Det gælder om at være omhyggelig og gøre tingene rigtigt første gang.” Finn, lagermedarbejder
Hvordan bliver man lagermedarbejder?
For at blive lagermedarbejder kræves der følgende:
- Ingen formelle forudsætninger: Der er ingen formelle krav til uddannelse, køn eller baggrund for at blive lagermedarbejder. Det er hvad der kaldes et “ufaglært job”.
- Fysisk krævende: Jobbet som lagermedarbejder er rimelig fysisk krævende job, der foregår med maskiner og i et højt tempo. Du kommer ikke til at sidde på dig bagdel ret meget af tiden.
- Gaffeltruck certifikat: Det kan i mange jobs være nemmere at finde et lagerjob, hvis du har taget et gaffeltruck certifikat. Det kan tages hos flere private uddannelser.
- Stort kørekort: lagerstillinger kræver som sådan ikke et truckcertifikat, men det kan give muligheder for at transitionere til andre jobs hos den samme virksomhed.
- Læse og skrive dansk: I mange lagerstillinger kræves det, at du kan læse og skrive dansk, da du skal se på, betjene og udføre emballering og afsendelse af ordrer til kunder.
- Uddannelse: Nogle lagerfirmaer giver mulighed for efteruddannelse på AMU kurser indenfor transport, logistik og lignende.
Hvordan man finder job som lagermedarbejder?
Ledige stillinger som lagermedarbejder opslås ligesom mange andre ufaglærte stillinger både internt hos transport og logistikfirmaer, men kan ofte også findes på almindelige jobsites som Jobindex, Ofir og Jobzonen.
- Google: Du kan google efter ledige stillinger som lagermedarbejder. Nogengang er jobs slået op på mindre firmaers egne hjemmesider. Kig dig derfor lidt omkring på Google og ikke bare på jobsites
- Søg lokalt på denne måde, ved f.eks. at søge på Google “lagermedarbejder randers“
- Jobsites: Søg efter lagermedarbejder jobs på sites som Jobindex, Ofir, Jobzonen, JobRapido eller Stepstone
- Jobsites med jobagenter: De fleste jobsites kan man oprette en e-mail søgeagent, der sender dig tips om nye jobs. Der tager et par timer at oprette de forskellige søgeagenter, men tiden betaler sig hurtigt hjem. Du behøver ikke søge selv.
- Kontakt: Kontakt selv de større firmaer selv, som du ved har et lager i nærheden, på havnen eller de lokale fabrikker. Se dig omkring i industrikvartererne, eller tag forbi det lokale store supermarked. Gå ind og spørg. Det betyder meget, at du selv møder op fysisk.
Vigtige links
Gode links om hvordan man bliver lagermedarbejder:
- Lagermedarbejder (Uddannelsesguiden)
- Gaffeltruck certifikat (AMU Juul)