Vil du give et andet menneske mulighed for at blive rask – eller med at få livet tilbage? Er du villig til at give et eller flere af dine organer, når du dør? Så er det måske organdonor, du skal overveje at registrere dig som.
I denne artikel kan du læse, hvordan man bliver organdonor – og hvad det egentlig indebærer.
Hvad er en organdonor?
En organdonor er en person, der
- Har givet tilsagn til at donere sine organer
- Organerne modtages af andre mennesker med behov for organet
- Hjerte, nyre, lever og lunger kan doneres og transplanteres
- Andre kropsdele som hud, knogler, væv og hornhinder kan også doneres i forbindelse med det tilsagn, man giver, men regnes ikke som “organer”
- Du giver tilsagn til at blive organdonor, men
- Organet tages først ud (“transplanteres”) ved din død
Hvordan bliver man organdonor?
Tilmeldingen er elektronisk og tager 5 minutter.
- Du skal være 15 år gammel, før du kan tage stilling til, om du vil være organdonor. Alderen blev sat ned fra den tidligere 18 års grænse i 2019.
- Der er ingen øvre aldersgrænse
- Der er ingen forudsætninger for at være organdonor
- Tilmelding som organdonor foregår her: Elektronisk tilmelding på Sundhed.dk (du skal bruge dit NemID)
- Du vælger selv, hvilke organer og under hvilke omstændigheder, organer må doneres, og om dine familiemedlemmer kan deltage i beslutningen.
Kan jeg blive organdonor, mens jeg stadig lever?
Det er muligt i Danmark at donere en rask nyre, mens du stadig lever videre. Det vil typisk ske i forbindelse med, at familiemedlemmer med behov for transplantation forespørger på en nyre, der matcher bestemte kriterier. Der kan også være tale om knoglemarv.
Det er dog ikke muligt at tilmelde sig en sådan ordning.
Hvad er risikoen?
Der er ingen risiko ved organdonation, eftersom organdonation først foregår, når du allerede er død. I Danmark er der ingen risiko for, at transplanterede organer bliver brugt til videresalg eller andre uetiske formål. Du kan derfor roligt tilmelde dig organdonation i Danmark.
Du kan selv vælge, hvilke organer, du ønsker at donere, og kan dermed tilmelde dig ordningen, så det stemmer overens med din egen samvittighed.
Tillægsspørgsmål: Hvad sker der, når jeg dør?
Når du dør, kommer du i fællesskab med Gud i himlen eller udenfor dette fællesskab. Hvilke af de to steder, din ånd lever videre, afhænger af dit forhold til Jesus. Læs mere på Jesusfrelser.dk
Hej,
Aldergrænsen for at tilmelde sig er sænket til 15 år pr. 1. juli 2019.
Vh. Louise, Dansk Center for Organdonation, organdonor.dk
Tak for oplysningen. Artiklen er opdateret.