Kan du optræde med autoritet og kan holde hovedet koldt? Kunne du tænke dig at arbejde for en natklub, bar eller restaurant? Så er en karriere som dørmand eller udsmider måske noget for dig.
Her kan du læse mere om, hvordan man præcist bliver dørmand, og hvad jobbet egentlig indebærer.
Hvad laver en dørmand?
En dørmand, også kaldet en udsmider eller en dørvagt, udfører følgende opgaver:
- Er ansvarlig for sikkerheden på et sted med alkoholbevilling, fx. et diskotek eller en bar
- Kan også arbejde til lokale fester som gymnasiefester, festivaller o.l.
- Kontrollerer trafikken og eventuel kø ind til etablissementet
- Håndhæver stedets regler, fx. billet, aldersgrænse eller dresscode
- Taler med stedets gæster om deres spørgsmål, problemer og mange andre ting. Der sker meget “i døren”!
- Svarer på opkald fra stedets ansatte, fx. bartendere
- Skaber sikkerhed på stedet ved at smide personer ud, der er for berusede, skaber utryg stemning eller begår vold
- Stopper og fastholder personer, som begår lovbrud, indtil politiet kommer
- Samarbejder med myndigheder som politi
- Arbejder for det meste i de sene aften- og nattetimer
En dørmand er oftest ansat gennem et vagtfirma, som har autorisation til at udføre vagttjeneste. Man bliver typisk ikke ansat direkte af etablissementet.
Hvordan bliver man dørmand?
At være dørmand er een af de mange forskellige vagtformer, du kan arbejde med (se Hvordan bliver jeg vagt?).
Forudsætningerne er:
- Ifølge loven skal du være 18 år for at kunne arbejde som vagt
- Efter vagtuddannelser skal du godkendes af politiet. Det betyder dog ikke, at du skal være straffri. Men har man en dom for grov vold bliver man nok ikke godkendt!
- En dørmand skal være stor af bygning og fysisk stærk. Det duer ikke, at du ikke kan smide en fuld gæst ud på gaden.
- Der lægges vægt på, at du kan optræde med autoritet, men også at du stadig kan være imødekommende, forholde dig roligt og håndtere konflikter på en god måde.
Vejen til at blive dørmand er følgende:
- Som dørmand skal man have gennemført AMU-uddannelsen til Dørmand for at kunne arbejde på et sted med alkoholbevilling.
- Kurset tager 8 dage og koster 1.000 med tilskud og afsluttes med en prøve på 45 minutter.
- På kurset lærer du om rusmidlers virkning, førstehjælp og konflikthåndtering men også om god service, kommunikation, lovgivning på området og samarbejde.
- Med kursusbeviset i hånden skal du nu søge autorisation hos politiet. Det kaldes et dørmandskort og er et krav til at arbejde som dørmand de fleste steder.
- Du kan nu søge ledige stillinger som dørmand
- En dørmand har gode fremtidsmuligheder indenfor sikkerhedsbranchen og kan søge andre vagtstillinger eller videreuddanne sig indenfor sikkerhed.
Hvordan finder man jobs som vagt?
De fleste jobs som dørmand er slået op på danske jobportaler som Jooble, Jobrapido eller Jobindex. Det anbefales at tilmelde sig e-mailservice på de forskellige jobportaler.
Du kan også henvende dig til de største vagtjenester direkte. Hvis de ikke har nogen ledige stillinger kan du aflevere dit CV som en uopfordret ansøgning.
Gode links
- AMU kurser som dørmand (AMUKurs.dk)
- Søg om dørmandskort hos Politiet (Politi.dk)
- Dørmand (Uddannelsesguiden)
- Større danske vagtfirmaer som DanskVagt, G4S eller DanskSikkerhedsservice