Alle mennesker bliver forkølede på et eller andet tidspunkt. Men hvordan bliver man egentlig forkølet, og hvad skyldes det?
I denne artikel kan du læse mere om de forskellige årsager til, man bliver forkølet, og hvad det egentlig er, der sker.
Hvad det vil sige at være forkølet
Forkølelse er den mest normale sygdom, der findes i Danmark. Man kan diskutere, om det overhovedet er en “rigtig” sygdom – f.eks. om det berettiger, at man tager fri fra arbejdet, fordi man er snottet. Det vil vi lade være op til læseren.
- Forkølelse er en virusinfektion i de øvre luftveje
- Normale symptomer er stoppet eller løbende næse, nys og hoste
- Mange oplever også træthed og hovedpine
- Lidelsen forkølelse kan ikke helbredes, men kan dog lindres: se også hvordan bliver jeg rask?
- En forkølelse varer typisk 2-7 dage afhængig af hvornår dit immunforsvar slår infektionen tilbage.
- Mennesker i alle aldersgrupper bliver forkølede, men børn er særligt udsatte
Hvordan bliver man forkølet?
Man bliver forkølet ved at få den virusinfektion, der giver forkølelse.
- Man kan blive forkølet ved, at andre smitter dig. Forkølelse smitter gennem luften, og ved berøring, især ved personlig kontakt gennem kys og kram.
- Hvis du ikke holder dig varm nok øges sandsynligheden for forkølelse. Det er ikke kulden i sig selv, der gør dig syg, men den lave temperatur gør dig mere modtagelig.
- Ren fysiologisk sker der det, at når kroppen bliver kold, forsøger den at trække blodet tættere på de indre organer. Det betyder til gengæld, at blodgennemstrømningen i fx. hals og næse nedsættes. Dermed bliver man mere sårbar overfor virus, for det er blodets hvide bloglegemer, der bekæmper angreb fra virus.
- Forkølelsesvirus er ret sejlivet og kan overleve længe på fx. dørhåndtag, kaffekander o.l. og findes mange steder, hvor der er mennesker.
Kan man blive forkølet “med vilje”?
Hvis du sover udenfor i underbukser en hel nat er der meget stor sandsynlighed for, at du bliver forkølet. Men det anbefales ikke 🙂
Gode links
- Hvornår har man feber? (Korte Svar)
- Forkølelse (Netdoktor)
- Kulde åbner næsten for virus (Videnskab.dk)