Synes du det halter lidt med dit tyske? Kunne du godt tænke dig både at tale, skrive og forstå sproget bedre?
Her kan du læse om, hvordan du bliver bedre til tysk, og hvad det egentlig vil sige.
Hvorfor lære tysk?
Når du kan tale det tyske sprog kan du:
- Kommunikere med tyskere i vores nærmeste og største naboland med over 60 mio mennesker. Man regner med, at omkring 100 mio mennesker verden over har tysk som deres første sprog
- Tyskerne er meget venligt stemte overfor danskere, og det er nemt at kommunikere med tyskere, selv om man ikke er god til sproget endnu
- Tyskland er Danmarks største eksportmarked. Man kommer med sikkerhed til at arbejde med tysk, hvis man har med forretning eller handel at gøre.
- Tysk er nemt at lære, fordi det er beslægtet med dansk
- Det er også sjovt at lære tysk, og sproget har mange interessante facetter, f.eks. at man kan lave uendeligt mange sammensatte ord
- Kan man tysk er der også en dør åben til at lære østrigsk, svejtsisk og andre beslægtede sprog.
Hvordan bliver man bedre til tysk?
Der er mange måder at blive god til tysk på. Du kan gøre disse enkeltvis, men i kombination bliver du endnu bedre:
- Medier: Sørg for at luge ud i alle medier, du hører og læser fra, og at det hele er på tysk. Heller ingen undertekster!
- Tag internet øvelser og tests for at finde ud af dit niveau, og hvor du mangler noget.
- Download en app: Der er mange app’s der kan lære dig tysk. Søg på iTunes eller Google Play.
- Se træningsvideoer: Der er mange gode træningsvideoer på youtube, der lærer dig tysk (eksempler)
- Læs bøger: Lån / skaf dig nogen tyske bøger og begynd at læse dem.
- Grammatik: Du kan også låne bøger om grammatik, men pas på: Det kan forvirre dig og fjerne din sproglyst, hvis du går i gang med avanceret grammatik for tidligt.
- Gå på tysk kurser eller tag tyskundervisning: Det er rigtig sundt at tage undervisning i virkeligheden istedet for bare på en app. Der er flere steder i Danmark du kan tage disse kurser, også billigt. Du kan også tage undervisning på internettet ved at tale med tyskere mod betaling fx. på Fiverr.
- Rejs til Tyskland / på ferie og beslut dig for ikke at tale på dit eget sprog. Luk for kommunikationen med dem derhjemme lidt, og begiv dig ud på dybt vand.
- Nye venner: En af de bedste måder at blive hurtig dygtig er at tale personligt med andre på det nye sprog. Der er masser af online grupper på snapchat, instagram o.l. du kan melde dig ind i, hvor du kan lære at skrive. Men se også om du kan få muligheden for at tale med andre. Det kan fx. være der er en café i nærheden, hvor der er mange tyske studerende. Beslut dig for at være sammen med andre, der taler tysk.
Gode råd i forbindelse med at lære et nyt sprog
- Vær ikke bange for at dumme dig. Det tidspunkt du lærer mest på er når du “søger” efter ordene og er presset en smule. Der arbejder din hjerne nemlig med at lave nye forbindelser.
- Øv dig ved at høre, læse og skrive: Mens du træner dit tysk, så sørg for at alt hvad du gør er på tysk. Lad være med at se dansk TV og høre dansk radio. Find noget tysk internet radio og sæt tyske nyheder på din telefon. Se kun tysk på youtube og begynd også at skrive på sproget, selv om du ikke er så god til det.
Hvis der er danske undertekster på noget du ser, så slå det fra - Vær tålmodig: Man udvikler sig langsomt, det hele kommer ikke på een dag.
- Sæt mål: Du skal holde fast i din motivation og beslutte dig for, at du vil give det en chance. Sæt fx. nogle mål; at du vil følge nogen øvelser hver dag i 90 dage.
Har du andre tips til, hvordan man bliver god til tysk? Så skriv en kommentar herunder.
Gode links
- Learn german (Youtube)
- Tysk, aftenskole (AOF)
- 12 great apps to learn german (Welcome center Germany)