Kunne du tænke dig at rådgive mennesker omkring karriere og muligheder? Kunne du tænke dig at arbejde på et jobcenter og hjælpe andre til at finde deres næste job? Så er jobbet som jobkonsulent måske noget for dig. Her kan du læse mere om, hvad en jobkonsulent laver, og hvilke trin man kan tage for at komme denne retning i sin karriere.
Hvad laver en jobkonsulent?
En jobkonsulent, også kaldet en jobrådgiver, rådgiver og vejleder jobsøgende i det offentlige system:
- Har kontakt til jobsøgende
- Rådgiver og vejleder jobsøgende i forhold til at vælge deres næste job
- Giver informationer omkring krav og muligheder i det offentlige system
- Udvælger mulige stillinger og foreslår dem til den jobsøgende
- Støtter jobsøgningsprocessen med at forbedre CV, ansøgninger o.l.
- Hjælper den jobsøgende med de administrative processer omkring at søge offentlige tilskud såsom dagpenge mv.
- Har selv adminstrativt arbejde med at indtaste og opdatere diverse offentlige systemer, som er forbundet med jobdatabaser o.l.
En jobkonsulent arbejder på et jobcenter eller i en kommunal beskæftigelsesafdeling. Det er også muligt at få arbejde i f.eks. en A-kasse. Nogen jobkonsulenter arbejder i private virksomheder, fx. med HR opgaver.
Hvordan bliver man jobkonsulent?
At blive jobkonsulent er ikke en beskyttet titel. Man kan kalde sig jobkonsulent, hvis man arbejder på fuld tid med at rådgive og vejlede andre i forbinde med at finde nyt arbejde.
- Der er ingen formelle krav til at være jobkonsulent
- Der vil først og fremmest blive lagt vægt på dine personlige egenskaber og evnen til at kommunikere, lytte og være tålmodig
- Det er vigtigt, at du har gode skriftlige og sproglige evner, f.eks. til at tale engelsk eller andre fremmedsprog
- Der vil blive lagt vægt på erfaring og uddannelse, men det er ikke altid nødvendigt
- Når man søger ledige stillinger som jobkonsulent i det offentlige eller en a-kasse vil viden og erfaring indenfor jobområdet være en fordel, fx. være kendskab til arbejdsmarkedsforhold eller arbejdslovgivning, eller tidligere erfaring med jobsøgning
- En del jobkonsulenter er uddannede socialrådgivere (Se hvordan bliver jeg socialrådgiver), socialformidler eller har anden socialfaglig baggrund
- Det kan også være, at du har uddannelse indenfor andre områder, f.eks. med en relevant Bachelor eller Kandidatuddannelse, eller måske en diplomuddannelse i fx. Beskæftigelse.
- Ønsker du at arbejde med integration af flygtninge på arbejdsmarkedet vil det også være en fordel, hvis du selv har en tosproglig baggrund eller har kendskab til flygtningeområdet. Der er flere eksempler på flygtning, der selv bliver jobkonsulenter.
Anbefaling: Hvis du er interesseret i at blive jobkonsulent kan det anbefales at se på kravene til de stillinger, der er åbne lige nu.
Gode links
- Jobkonsulent (Uddannelsesguiden)
- Ledige jobs som jobkonsulent (Jobindex)
- Interview med en jobkonsulent (Uddannelsesguiden)
- Fra flygtning til jobkonsulent på 1,5 år (Kanalfrederikshavn)
- Diplomuddannelse i beskæftigelse (Kp)