Har du en mistanke om, at dit barn eller du selv lider af ADHD? Føler du det er tid til at vide sig sikker? Så er det måske det rigtige at blive udredt for lidelsen, så der kan blive stillet en korrekt diagnose af en professionel.
I denne artikel kan du læse om, hvordan man bliver udredt for ADHD, og hvad det egentlig indebærer.
Hvad er ADHD?
ADHD er en såkaldt udviklingsforstyrrelse. Forkortelsen står for “Attention-Deficit-Hyperactivity-Disorder” (opmærksomheds-underskud-og-hyperaktivitet). De vigtigste symptomer er hyperaktivitet, manglende evne til opmærksomhed og høj impulsivitet. Personer med denne lidelse kan have meget svært ved at planlægge, skabe struktur og få sig et overblik.
Der er ikke et konkret sikkert fund der gør, at man kan identificere lidelsen med sikkerhed, og det kan ofte være tale om en gradbøjning. Nogen mener, at op til 5% af danske børn lider af ADHD.
Hvad sker der ved en udredning?
Ved en udredning for ADHD vil barnet eller den voksne blive testet gennem en række forskellige interviews og værktøjer. Der vil også blive stillet spørgsmål omkring hvordan personen reagerer i visse tilfælde, og man kan blive bedt om at notere forskellige typer af adfærd i hverdagen. Udredningen kan finde sted over flere omgange og over længere tid. Med børn inddrages forældrene i at forstå barnets historik.
Angående børn er starter udredningen ofte i PPR regi i forbindelse med skolen, og diagnosen stilles derefter af en psykiater eller en psykolog med specialisering.
Hvordan bliver man udredt for ADHD?
Børn: Ønsker man at få stillet diagnosen hos et barn:
- Ofte starter mistanken i skoleperioden, enten hos forældre eller lærere
- Herefter børn man kontakte PPR og indlede en undersøgelse
- Et alternativ er at kontakte egen læge, der så vil henvise til en børnelæge
Voksne: Hvis du selv har mistanke om, at du som voksen lider af ADHD:
- Kontakt egen læge, hvis du har mistanke
- Igennem egen læge vil du blive henvist til en psykiater, hvis det skønnes, at der er noget om snakken
I begge tilfælde kan en korrekt diagnose kun stilles af en psykiater eller en psykologi med specialisering.
Gode links
- ADHD diagnosen hos børn og unge (ADHD.dk)
- Udredt som voksen (ADHD.dk)
- Udredning hos voksne (Netdoktor)