Hvordan bliver man vagt?

Kan du arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt? Kunne du tænke dig at arbejde med at beskytte virksomheder, bygninger og materiel? Så er en karriere som sikkerhedsvagt måske noget for dig. Her kan du læse om, hvordan man bliver vagt, og hvad det egentlig vil sige.

sikkerhed dør nøgle
En vagt er ansat til at beskytte boliger, overvåge virksomheder og på anden måde skabe sikkerhed omkring et sted.

Hvad laver en vagt?

En vagt, også kaldet en vægter, vagtfunktionær eller en sikkerhedsvagt, udfører følgende opgaver:

  • Er ansvarlig for sikkerheden på et sted, i en virksomhed eller en butik
  • De forskellige vagtformer som portvagter, centervagter, butiksdetektiver, kørende alarmvagter og dærmænd afgør vagtens konkrete opgaver
  • Foretager overvågning af steder eller områder
  • Svarer på opkald fra sikkerhedssystemer og alarmer
  • Rapporterer omkring stjålne effekter, indbrud eller mistænkelige hændelser til arbejdsgiver og myndigheder
  • Nogen vagter stopper og fastholder personer, der begår lovbrud, indtil politiet kommer frem
  • Samarbejder med myndigheder som politi og brandvæsen
  • Mange vagter arbejder til fods, mens andre primært befinder sig i en bil. Nogen vagter kan også have vagthunde eller andre hjælpemidler. Det afhænger af den konkrete vagttjeneste, man er indsat i
  • Bærer ikke våben
  • Arbejdet kan være både indendørs og udendørs med vekslende arbejdstider i både dag- aften- og nattetimer

Vagter er altid ansat af en bestemt arbejdsgiver og arbejder udelukkende i dette regi. Det kan fx. være en G4S vagt, Danskvagt eller Securitas eller en af de mange andre vagtfirmaer. Alle vagtfirmaer har en autorisation fra politiet.

Hvordan bliver man sikkerhedsvagt?

Som sikkerhedsvagt afhænger dit job rigtig meget af din arbejdsgiver. Derfor er der også forskellige måder, du kan bliver sikkerhedsvagt på. De fleste vagter i Danmark har taget vagtkurser eller en erhvervsuddannelse. Forudsætningerne er:

  • Ifølge loven skal du være 18 år for at kunne arbejde som vagt
  • På vagtuddannelser skal du forhåndsgodkendes af politiet
  • Det er ikke et krav, men ved ansættelser foretrækkes det, at du er robust og fysisk stærk. Det duer ikke, at du ikke kan åbne en tung dør.
  • Personlige egenskaber som rolig, venlig og en god ordenssans.

Vejen til at blive vagt er følgende:

  • Det er muligt at tage kortere AMU kurser som Grundlæggende vagt af 20 dages varighed. Her lærer du fx. om bemyndigelse, vagtfunktion, førstehjælp, rapportering og melding, konflikthåndtering, personlig sikkerhed og sikringsteknik. Kurserne koster ca. 3.700 kr. og er en oplagt indgangsvinkel til vagtstillinger.
  • Som dørmand skal man have gennemført AMU-uddannelsen til Dørmand
  • Sikkerhedsvagter skal minimum have AMU Vagtservice
  • Du kan også vælge at tage en erhvervsuddannelse som sikkerhedsvagt, som giver dig alle tilladelser og evner til at arbejde som vagt. Det tager 2 år, er berettiget til S.U. og kan tages i Aarhus, Odense, Vordingborg, Roskilde eller Kbh
  • Du kan nu søge ledige stillinger som vagt eller sikkerhedsvagt
  • Ansatte i visse private firmaer kommer ofte igennem en kortere uddannelse hos virksomheden med teoretisk og praktisk oplæring, samt kurser i konflikthåndtering. Men det er altså først, når man har fået jobbet hos det konkrete sikkerhedsfirma eller vagtfirma
  • En vagt har mange karrieremuligheder. Man kan fx. blive vagtleder, søge andre stillinger indenfor sikkerhedsbranchen eller oprette egen virksomhed med autorisation.

Hvordan finder man jobs som vagt?

De fleste jobs som vagt er slået op på danske jobportaler som Jooble, Jobindex eller bare Google.

Du kan også henvende dig til de største vagtfirmaer eller sikkerhedsfirmaer. Hvis de ikke har nogen ledige stillinger kan du aflevere dit CV som uopfordret ansøgning. Der er siden 2020 gode muligheder for ansættelse som vagt i Danmark.

Gode links

Mere du kan blive

En tak til de danske vagter

Til alle vagter i Danmark: Tak for det arbejde, I gør! /forfatteren

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *