Har du hænderne godt skruet på? Kunne du tænke dig at arbejde med rør, vandtilførsel og installationer i boliger? Så er det måske noget for dig at blive VVS montør. Her i artiklen kan du læse mere om, hvordan man bliver VVS montør, og hvad arbejdet egentlig går ud på.
Hvad laver en VVS montør?
En VVS montør arbejder med vand, varme og gas:
- Installerer vand- og afløbsinstallationer til køkken, bad, håndvaske og WC
- Løser problemer og reparerer rør i forbindelse med vandskader, ødelagte rør mv.
- Opsætter armaturer i forbindelse med installationerne
- Kommunikerer med kunden om deres behov
- Samarbejder med andre håndværkere, fx. murere
- Arbejdet kan foregå i privat beboelse, sommerhuse, campingvogne hos virksomheder eller i andre bygninger
- Administrativt arbejde såsom indkøb af reservedele, regnskab mv.
En VVS montør arbejder typisk i et større eller mindre VVS firma eller hos den kommunale vand- og varmeforsyning.
Hvordan bliver man VVS montør?
At blive VVS montør er en beskyttet titel og det, man kalder en faglært uddannelse som håndværker:
- Du skal have en god fysik og kunne lide at arbejde med dine hænder
- Du skal have en folkeskoleeksamen
- For at blive VVS Montør skal du tage VVS energi-uddannelsen. Det tager omkring 3,5-4 år afhængigt af dit skoleniveau, og kan tages på erhvervskoler i hele Danmark. Undervejs kan du specialisere dig som som VVS energispecialist, –installationstekniker, -montør eller “VVS og Blikkenslager”.
- Her lærer du fx. om effektiv energi, varmeteknik, sanitet og forsyning, samt om gasteknik, ventilation, indeklima og automatik & styring.
- Herefter kan du søge relevante job som VVS Montør
- Du kan også vælge at videreuddanne dig, fx. til VVS Installatør
Hvad er forskellen på en Blikkenslager, en VVS installatør, -montør og -tekniker?
Begreberne er lidt forvirrende, og det er der ikke noget at sige til. Men grundlæggende er forskellen, at:
- VVS montør kan du blive på erhvervsuddannelsen. De arbejder med VVS og montering og er den bredeste af specialerne
- VVS teknikeren er tilstaverende niveau, bare en anden retning, der er mere teknisk omkring relevante systemer til vand, varme og gas.
- VVS installatøren er videreuddannelsen og den højeste titel, hvor du kan autoriseres, arbejde med store projekter og starte eget firma
- Blikkenslageren arbejder med husets installationer udenfor og er en udløber af smedefaget. Det er ligesom VVS installation en overbygning
Gode links
- VVS Energi Uddannelsen (Uddannelsesguiden)
- Eksempel på VVS energi uddannelser: Syddansk erhvervsskole
- Mød en VVS Montør (Studentum)